Efter kommunalvalget: Disse fire partier går sammen om magten i Odense
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne har valgt at indgå et forpligtende valgforbund i forbindelse med Kommunalvalget 2025 i Odense.
”Vi rækker gerne hånden op og tager ansvaret på os for at gøre de gode tider i Odense bedre for flere.
Det har S, RV, SF og M konsekvent bevist i den seneste valgperiode.
Her er ingen slinger i valsen. Ingen brud på aftaler.
Derfor er det naturligt, at vi indgår i et fælles forpligtende valgforbund, så vi kan føre det gode og ansvarlige samarbejde videre til gavn for Odense i de kommende 4 år,” lyder det i en pressemeddelelse fra de fire partier.

I pressemeddelelsen skriver de også:
“S, SF, RV og M har været det bærende element i Odenses udvikling og politiske aftaler i den seneste valgperiode. Ingen opportunistiske henseender har vejet tungere end Odenses udvikling.
Vi ønsker ikke bare at fortsætte Odenses gode udvikling – den skal gøres bedre for flere ved sikre stabilitet gennem forpligtende samarbejder og politiske aftaler, som Odense kan regne med.”
Ligeledes skriver de:
“Partierne ønsker at samarbejde forpligtende med andre partier, der vil tage ansvar – både til venstre og til højre i det politiske landsskab. Det gælder både nu, under konstitueringen og efter valget.
Men ser os som det bedste bud på at stille sig i spidsen for byen i den kommende valgperiode. Derfor er en stemme på et af partierne i dette valgforbund en stemme på at fortsætte den sikre og gode udvikling, som Odense er inde i.
Partierne finder det naturligt, at det største parti i valgforbundet vil tegne borgmesterposten og lede forhandlingerne om de øvrige poster i konstitueringen, når valgets udfald er kendt.”