Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fuldender plakaten: Dizzy Mizz Lizzy kommer på Grøn

Af Redaktionen
Pr-foto
Pr-foto

Det bliver med en dansk stjerneparade af navne, når Grøn tradition tro lægger vejen forbi Odense fredag den 26. juli.

Man har allerede offentliggjort navnene Kesi, Carpark North, Scarlet Pleasure, Alphabeat, Anne, Sanne & Lis og Saveus.

Og nu fuldender et af Danmarks største bands plakaten for dette års Grøn.

Store hits i vente

Det er 25 år siden, at Dizzy Mizz Lizzy udgav debutpladen “Dizzy Mizz Lizzy”, der blev den bedst sælgende danske rockplade nogensinde med 250.000 albums.

Det skete takket være hits som “Silverflame”, “Love Is a Loser’s Game”, “Glory” og “Waterline“.

Første gang de spiller på Grøn

Til sommer bliver det første gang, at Grøn-publikummet kan opleve Dizzy Mizz Lizzy på Grøn, og de kan forvente, at bandet kommer med høj energi og masser af hits  – ligesom der måske også bliver mulighed for at støde på noget helt nyt:

“På Grøn kommer vi til at spille alle de numre, vi ved, folk gerne vil høre, og måske afslører vi også et nyt nummer eller to.

Publikum kan forvente, at det bliver fuld smadder fra vores side af.

Der er mange andre gode navne på plakaten til Grøn 2019, og dem må vi helst ikke blegne i forhold til,” fortæller de i en pressmeddelelse.

Ifølge bandet repræsenterer programmet på Grøn 2019 både en folkelighed og en genkendelighed, ligesom det også er en perfekt anledning til at opdage ny musik, eller musik man ikke på forhånd troede, man kunne lide: 

“På Grøn er der noget for alle. Og så er der måske også en mulighed for få en eye-opener for noget musik, man måske ikke var klar over, at man ville kunne lide.”

Både gamle, nye og kommende fans kan under alle omstændigheder forberede sig på at blive blæst bagover, når Dizzy Mizz Lizzy bringer klassiske hits og fuld smadder med sig på scenen til Grøn 2019.

Hvad: Grøn
Hvor: Dyrskuepladsen, Odense
Hvornår: Fredag d. 26. juli fra klokken fra kl. 13.

Du finder info om billetkøb her.

Del artikel

Andre læser også