Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom i gear til DM-finalen: Vildt motorcykelshow åbner fanzonen

mike-jensen-1024x682
Foto: Jesper Grønnemark

Intet mindre end et Danmarksmesterskab er på spil, når Odense Håndbold i morgen spiller tredje og afgørende DM-finale mod de forsvarende mestre fra Team Esbjerg.

Nerverne kommer til at sidde uden på tøjet under kampen – men allerede et par timer før kampstart kan en motorcykel få hårene til at rejse sig.

Fanzonen åbner nemlig allerede kl. 18.15 med et brag af et show.

Den tidligere verdensmester i stunt riding, fynboen Mike Jensen, skyder festen i gang med et motorcykelshow i absolut topklasse.

Red Bull-atleten fremviser vilde tricks på sin tohjulede maskine og sørger for, at publikum kommer helt op i gear inden den vigtige kamp.

Kan du ikke nå at være der kl. 18.15, så fortvivl ikke – Mike Jensen giver endnu et show kl. 19.30.

Det er sæsonens sidste kamp for Odense Håndbold, og alt er på spil for de orangeklædte kvinder.

En sejr i morgen vil nemlig sikre klubben et dansk mesterskab for første gang siden 2022. I de to mellemliggende år har det netop været Team Esbjerg, der har snuppet guldet.

Finalen er gået hele vejen til den tredje og afgørende kamp, efter at Odense Håndbold vandt den anden finale på udebane i Esbjerg med 28-33.

Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i Sydbank Arena i morgen, torsdag.

Billetterne er blevet revet væk, og der er helt udsolgt – men du kan stadig komme og opleve Mike Jensens show i fanzonen og derefter se kampen på TV 2 Sport eller TV 2 Play.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.