Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DMI varsler: Voldsomt vejr i Odense

Af Christina Frederiksen
Arkivfoto
Arkivfoto

Vejret har vist sig fra en ret så våd og blæsende side de seneste dage.

Anderledes bliver det bestemt ikke denne onsdag.

Tværtimod … for DMI har netop udsendt et varsel om voldsomt vejr, der gælder for Odense og resten af Fyn samt Jylland.

Op til 50 mm regn

Varslet gælder i Odense fra i dag, onsdag, kl. 13.00 og frem til torsdag morgen klokken 06.

DMI melder om risiko for tordenbyger, hagl og lokale skybrud. Der kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min.

Det er lavtrykket Poly, der bevæger sig mod Danmark og giver det voldsomme vejr i det fynske.

Man skal altså være opmærksom på vejrudviklingen i det område, man befinder sig i.

“Et lavtryk ventes sent i eftermiddag og i løbet af aftenen at bevæge sig op gennem Jylland fra sydvest.

Det blæser rundt om et lavtryk, mod urets retning, derfor vil vinden i dag skifte fra en østlig, til en sydlig og senere vestlig retning.

Det er især med den sydlige og vestlige vind at det kan blive bæsende med en frisk vind til kuling fra vest og sydvest, stedvis hård kuling, med vindstød af stormstyrke,” skriver meteorolog Jesper Eriksen på DMI’s hjemmeside.

Temperaturen kommer til at ligge på omkring 17 grader i løbet af dagen.

Del artikel

Andre læser også