DMI varsler: Voldsomt vejr på vej til Fyn

Det kan godt være, at der i slutningen af ugen er udsigt til varmere vejr.
Men inden, vi når så langt, skal vi lige i gennem et døgn, hvor DMI varslet “voldsomt vejr.”
“Der er DMI-varsel for snefygning for Jylland og Fyn fra mandag d. 16 kl. 00 til tirsdag d. 17 kl. 00 og på Bornholm fra mandag d. 16 kl. 06 til tirsdag d. 17 kl. 00.00.
Der ligger flere steder i Jylland, på Fyn og Bornholm løs sne.
I løbet af dagen i dag, og natten til mandag, tiltager vinden til en jævn til hård vind fra sydøst, stedvis med kraftige vindstød. Derfor er der opsat DMI varsel for snefygning i disse områder.
Ved snefygning skal der være løs sne til stede (over 10 cm) og middelvinden skal overskride 10 m/s, således snefygning er sandsynlig.
,” Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.Vinden forventes af aftage igen i løbet af mandag aften. I løbet af mandagsdøgnet vil en front med sne fra Nordsøen trække ind over dele af Jylland og Fyn. Der vil kunne falde yderligere 3 til 8 cm ny løs sne,” skriver vagtchef Hans Peter Wandler fra DMI.