MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Blandt tidens største stjerner: Alex Vargas og Oh Land giver dobbeltkoncert i Odense

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

To stjerneartister, der både bringer farver, kulør, leg, hudløshed og fantastiske stemmer op på scenen og ud til publikum, er klar med dobbeltkoncert i Landsbyen.

Alex Vargas og Oh Land spiller nemlig live i Landsbyen Odense den 14. september 2024.

Alex Vargas har de seneste år taget landet med storm.

Med en sjælfuld vokal, flotte melodier og teknisk dygtighed leverer han et internationalt format, og det bliver ingen undtagelse, når Alex Vargas træder ind på scenen i Den Fynske Landsby og forkæler publikum med sin kreativitet og dedikation til musikken.

Foto: PR

Med hits i bagkataloget som ”Giving Up The Ghost”, ”Till Forever Runs Out” og ”Solid Ground”, anmelderroste – og udsolgte koncerter landet over er det absolut ikke ”hvem-som-helst”, men derimod en ægte publikumsfavorit der spiller i de idylliske omgivelser lige midt i Odense.

Det samme gælder Oh Land, der virkelig heller ikke er “hvem-som-helst”.

Opvarmning for Katy Perry

Hun skrev og producerede sit debutalbum ”Fauna” i 2008.

Siden da har Nanna Øland Fabricius, der er Oh Lands borgerlige navn, udgivet fem albums og en lang række hitsingler som ”White Nights”, ”Sun of a Gun”, ”Renaissance Girls” og ”Speak Out Now” – samt turneret rundt i verden flere gange, både som hovednavn og support for blandt andre Katy Perry og Sia.

Som sangskriver har hun arbejdet med Pharrell, Sia, John Legend og Tricky.

Efter syv år i New York har Nanna igen fået fast base i Danmark, hvor hun bl.a. har medvirket i film, komponeret musik til teatre, symfoniorkestre og haft en hovedrolle i opsætningen af De Syv Dødssynder på Den Kgl. Opera i København.

Oh Land udgav sit 6. album “Loop Soup” i september 2023.

Alex Vargas og Oh Land spiller begge med deres talentfulde bands live i Den Fynske Landsby samme aften.

Koncerten 14. september bliver årets sidste udendørskoncert i Landsbyen Odense.

Hvert år arrangerer Live Culture koncerter i slutningen af sommeren og sensommeren.

I 2024 præsenteres 15 bands på otte aftner.

Foreløbigt er seks ud af otte aftener offentliggjort med dagens annoncering.

Foreløbigt program

Fredag den 16/8: Queen Machine + En Lille Pose Støj

Lørdag den 17/8: Tim Christensen + To Be Announced 

Fredag den 30/8: Lars Lilholt Band

Lørdag den 31/8: KREBSFALCH + Søs Fenger

Fredag den 6/9: Infernal + Magtens Korridorer 

Lørdag den 7/9: To Be Announced + To Be Announced

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien