Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så kommer der liv i byen: Stort Drive-In event gæster snart Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen
Bryan Rice
Bryan Rice

Det har på alle mulige måder været en hård lockdown, og der er mange danskere, der sidder og tæller dagene til at samfundet åbner mere op.

Har du brug for et skud fede oplevelse og kultur nu, behøver du dog ikke vente helt til slutningen af maj.

Fredag den 9. april, lørdag den 10. april og søndag den 11. april fyres der op for sjov og ballade for alle aldersgrupper, når Combizz Event i samarbejde med Roskilde Drive-in Bio afholder Drive-in Forårstour i Odense.

Det bliver tre dage fyldt med shows i særklasse, og så behøver du ikke engang forlade bilen.

For alle børn og barnlige sjæle vil BørneSjow sidde lige i øjet, mens #KunForVoksne er perfekt for kærestepar eller venner, der trænger til en aften i voksenhyggens tegn.

Det velvoksne publikum glemmes bestemt heller ikke og vil kunne nyde en stund i selskab med bl.a. Kirsten Siggaard til Forårskuller.

Slap af på en lyserød sky

Fredag den 9. april kl. 19.00 og lørdag aften kl. 20.00 skal man få passet børnene, fylde bilen op med godt selskab og køre ud til parkeringspladsen foran Odense Congress Center, hvor #KunForVoksne finder sted.

Her har arrangørerne reserveret den blødeste lyserøde sky til en aften uden bekymringer, afbrydelser og anden støj.

Live-showet byder først på komikere fra Comedy Zoo, så en livekoncert med den altid oplagte entertainer Bryan Rice, der har lovet at synge alle sine største hits, og til sidst skrues varmen op til maks, når nogle af Danmarks dygtigste dansegutter får Magic Mike til at ligne en omgang bro bro brille.

Alt dette pakkes ind i et kæmpe sceneshow med pyroteknik, lysshow, 25 meter catwalk, flotte kostumer og meget, meget mere.

Det bedste af det hele er, at du kan fylde hele bilen op til priser fra kun 349 kr. per bil.

Spas og sjov for børn

Trænger børnene til at blive luftet lidt ovenpå en vinter med hjemmeskoling og måske lidt for meget selskab med tablets og telefoner, er BørneSjow jeres billet til sjov kvalitetstid sammen som familie.

Showet foregår lørdag den 10. april kl. 11.00 og igen kl. 13.30, og søndag den 11. april kl. 11.00 og kl. 13.30.

Fra kun 349 kr. per bil kan I komme med de tre venner Malene, Nadia og Patrick på en eventyrlig ekspedition fyldt med dans, musik, magi og fantasi.

Det 90 minutter lange show består af sang og danseshow kendt fra bl.a. tegnefilm og Youtube , fyrværkeri, dyr fra alle verdenshjørner, snemænd, en gigantisk krabbe og meget mere.

Det bliver en festlig og farverig rejse helt op til skyerne, hvor fantasien ingen grænser kender.

Høj stemning og højt humør

Er du ikke helt til det sene voksen show eller børneløjerne, kan du komme til vaskeægte fest, når Forårskuller finder sted fredag den 9. april kl. 15.30 og lørdag den 10. april kl. 16.30.

Der er garanti for høj stemning og ikke mindst højt humør. Kirsten Siggaard vil lufte sit store Grand Prix katalog, mens Klaus og Servants sørger for sikre fest-hits, og Stine & Martin sørger for en masse at grine af.

Stine & Martin har sat showet sammen, hvilket de har en stor erfaring med fra Cirkusbygningen i København.

Skal du synge med på alle de kendte hits, kan du fylde din bil fra kun 395 kr. per bil.

En tryg fest

Forårstour er efterfølgeren til drive-in showet VinterSjow, der fandt sted i vinterferien i Roskilde, og som blev en enorm succes.

“Vi startede med at lave disse aktiviteter lokalt i Roskilde for at prøve formatet af og gøre os nogle erfaringer, og det blev taget så godt imod, at vi besluttede os for at tilbyde det i hele Danmark.

Der er folk i hele Danmark, der savner at komme ud og lave nogle aktiviteter, og vi vil gerne give dem nogle rigtig fede oplevelser,” forklarer Patrick Spiegelberg, der er kreativ direktør og showproducent.

Patrick Spiegelberg, direktør Nicolaj Madsen og resten af teamet bag Drive-in Forårstour lover foruden en forrygende oplevelse også trygge rammer om hele eventet, som foregår efter alle de gældende retningslinjer om afstand.

Læs mere om Forårstour og køb billetter her.

Del artikel

Andre læser også