Dropper København til fordel for Fyn: Victor Landers one-man-show skal optages i Odense
Victor Landers største Danmarks-tour sluttede for en lille måned siden. Andensidste show blev afholdt i Odense på Magasinet.
Victor skulle oprindeligt have lavet tv-optagelser af showet i København.
Han blev dog så fascineret af salen på Magasinet, og det fynske publikum, at han droppede de københavnske optagelser for at lave et ekstra show i Odense med tv-optagelserne.
Billetterne bliver revet væk til den unge comedy-komet show
For en uge siden blev billetterne til ekstra showet sat i salg og billetterne bliver revet væk. Langt under halvdelen af billetterne er tilbage.
Den unge comedy-komet har virkelig fanget fynboernes opmærksomhed.
Det oprindelige Odense-show i november blev udsolgt i ugerne op til, og da han optrådte sidste uge på Storms Pakhus sammen med et par comedy-kollegaer var der ligeledes udsolgt.
Fakta om Victor Landers show
One-man-showet, “Weekend”, med Victor Lander
Magasinet den 21. februar 2023
Ekstra show med tv-optagelser
Billetpris: 175 kroner plus gebyr
Billetter sælges via Live Culture og victorlander.dk på Ticketmaster
Victor Lander siger selv om det fynske publikum:
”Det fynske publikum er meget glad, taknemlig og givende. Hver gang jeg er i Odense og optræde, har jeg sådan en følelse af at være meget velkommen.
Jeg glæder mig til at lave tv-optagelserne til ekstra-showet i februar.”