DSB-medarbejder reddede dagen: Nu er Kristinas takke-opslag delt over 4000 gange

Tak!

Kristina Vilcke Degner fra Odense er efterhånden vant til at bruge mange ord, når hun skal beskrive, hvordan hun roder sig ind og ud af situationer. Situationer, som for de fleste ikke er et problem, men som for Kristina kan vælte dagen.

I mandags, da hun pludselig stod alene uden følgeskab, uheldigt efterladt på et toilet på stationen under en rejse fra Københavns Lufthavn til Odense, havde hun kun brug for ét, men det var med store bogstaver; TAK.

“Få minutter forinden gik jeg glip af et forsinket tog.

Toget skulle køre kl. 17.51. Cirka 15 min. tidligere gav jeg min veninde besked om at jeg ville gå på toilettet.

Jeg spurgte en medarbejder efter toilettet, og han guidede mig til en elevator, som førte til kælderen og toiletterne,” fortæller Kristina, der er er dårligt og langsomt gående.

“Efterfølgende kom jeg frem til rulletrappen, som fører ned til toget, kl. var cirka 17.47. Her ringede min veninde… at toget kørte nu, og hun var i toget. Toget kørte lige for snuden af mig… ikke bare toget, men også min veninde og billetterne,” husker Kristina.

Pludselig stod hun alene, uden følgeskab og uden billetter, frustreret over, at toget var kørt tidligere end annonceret.

“Jeg er ikke vant til at rejse med offentlig transport, og slet ikke alene. Under denne ene uges ferie, som lige var afsluttet, havde jeg fået inflammation, og var derfor også på antibiotika og smertestillende medicin, som påvirker mine øvrige sygdomme mærkbart,” fortæller Kristina.

Hun forsøgte at vise et screenshot af sin billet til en DSB-medarbejder, og her opstod magien.

Walther, som han hedder, kiggede en ekstra gang på Kristina, så hendes solsikkesnor og det kort, som beskriver hendes sygdomme – og sagde så:

“Og du er blevet efterladt, uden billet? Og du er endda syg og har uden tvivl brug for ekstra tryghed?
Følg med mig, så hjælper jeg dig.”

Og hjalp hende, det gjorde han.

Walther tog styringen

Walther fandt en blok frem og et stempel, skrev en besked til alle sine kolleger på jernbanen og sørgede for, at Kristina med tårerne trillende ned ad kinderne kom godt hen til det næste tog, der kørte hende hjem.

“Lettet og rørt over, at der findes så fantastiske mennesker som Walther, fra DSB.”

I Odense stod Kristinas mand og ventede, og så snart hun var hjemme, satte hun sig til tasterne for at sende en tak til Walther.

“Jeg håber, Facebook kan udføre mirakler, så dette opslag når ud til Walther og DSB, så han ved, at hans arbejde og empati gjorde en forskel for mig, og sikkert også gør det for mange andre,” skrev Kristina.

Redaktionen har spurgt hende, hvorfor det var så vigtigt for hende at takke Walther.

“Jeg skrev opslaget, fordi Walthers empati, tålmodighed og opmærksomhed rørte mig dybt.

Jeg er alvorligt syg med adskillige diagnoser, som er usynlige for andre, hvilket ofte gør det ekstra svært i hverdagen. Jeg bærer hovedsageligt solsikkesnoren, i tilfælde af, at jeg pludselig står alene og en livstruende situation opstår, hvor jeg ikke er i stand til selv at forklare, hvad jeg fejler,” starter hun.

“Mine kognitive udfordringer, PTSD og enorm træthed, gør også, at det er meget anstrengende for mig, at reagere rationelt og fattet i en situation som denne, så Walthers hjælp betød ubeskriveligt meget. Han tog styringen og hjalp mig videre, i en situation, der, i min optik, var kaos.”

Efterfølgende er både Walther og Kristina blevet badet i kærlighed i kommentarsporet og dét siger Kristina især én ting:

“Jeg har læst en del af reaktionerne og kan konstatere, at vi har behov for mange flere, der er som Walther.

Fuld af næstekærlighed. Vi kan alle lære af Walther! Han er stor inspiration til at udvise empati og tålmodighed for sine medmennesker.

Vi kan alle komme ud i en situation, hvor vi bare har brug for, at der er nogen som tager os i hånden og viser vejen.

Det behøver man ikke være syg for at opleve. Men som syg føles det lidt som en sang på repeat, og lige dér gør folk som Walther en kæmpe forskel.”