Du kan gøre, hvad du vil: Kom til gratis koncert med Christian Brøns

Du kan gøre, hvad du vil ….
Men er du kæmpe fan af 90’er musik, det bedste fra 00’erne (og især Christian Brøns), vil vi anbefale, at du kommer afsted lørdag den 20. juli.
Storms Pakhus afholder igen i år en gratis koncert med Christian Brøns kl. 20.00 ude på pladsen.
Der er ingen tvivl om, at rigtig mange kan huske sangeren, som blev landskendt, da han medvirkede i den første sæson af Big Brother i 2001.
Han lukrerede for alvor på den helt nye kendisstatus og udgav albummet Du Kan Gøre Hvad Du Vil, hvor sangen af samme navn blev hans helt store gennembrud.
Sangen vandt da også en pris som “Årets Lytterhit” ved P3 Fuld i 2001.
Siden fulgte andre hits som Tilbage Hvor Vi Var, Bedst Når Vi er To og Mød Dig Selv.
Hvad: Christian Brøns LIVE
Hvor: Storms Pakhus
Hvornår: Lørdag den 20. juli fra kl. 20.00
Du finder mere info her.
Læs også: Nye navne topper: Her er de 10 mest populære navne på Fyn lige nu