Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter 10 år: Populær café lukker

Af Christina Frederiksen
Foto: PR
Foto: PR

Det er blevet svært at drive café i visse dele af Odense centrum efter, at byen har fået den helt store fornyelse med letbane, lukning af Thomas B. Thriges Gade og sammenlægning af Overgade og Vestergade.

Mange restauratører fortæller, at de kan mærke, at centrum af byen er “rykket op” til Flakhaven, hvor det tidligere lå nede omkring hvor Vestergade og Kongensgade mødes.

Én af dem, der deler den opfattelse, er indehaver af den populære kæde, Nelle’s, Daniel Saysette.

Blandt andet derfor har folkene bag Nelle’s besluttet at lukke kædens café på Rosenbæk Torv, fortæller han.

Vil ikke afvise nye Nelle’s-caféer

“Der er helt klart sket en ændring af bymidten. Det kan vi positivt mærke på vores café i Overgade, hvor der er kommet flere kunder.

Negativt kan vi mærke det på Rosenbæk Torv, hvor det er blevet sværere at trække folk ind.

Der er mindre trafik, og vi kan mærke at Amfipladsen bliver brugt mindre,” siger Daniel Saysette.

Nelle’s på Rosenbæk Torv lukker.

Det betyder, at caféen lukker i starten af april, men heldigvis behøver medarbejderne på Rosenbæk Torv ikke at finde nyt arbejde.

“Normalt er det i foråret, at vi hyrer nyt personale til den nye sæson, men vi har kunnet time lukningen af caféen sådan, at vi i stedet for at hyre nyt personale, kan flytte de medarbejdere vi har over på nogle af vores andre caféer. Det har haft høj prioritering,” siger Daniel Saysette.

Blandt andet forventer han, at Nelle’s ved Odense Teater fremover får brug for ekstra personale. Det er nemlig meningen, at Nelle’s her skal til at holde længere åbent.

Daniel Saysette vil heller ikke afvise, at der kommer til at åbne flere nye Nelle’s-caféer i byen i fremtiden.

“Der er ikke noget konkret på tegnebrættet lige nu. Men der sker jo ting og sager over hele byen. Hvad enten man kigger på Havnen, Gartnerbyen og tilsvarende, hvor man de måske på et tidspunkt er klar til noget mere leben,” siger Daniel Saysette og understreger, at han ikke beklager sig over, at byens udvikling har gjort det sværere at drive caféen på Rosenbæk Torv.

“Det er selvfølgelig vemodigt, at vi skal lukke den oprindelige Nelle’s-café. Men heldigvis bor vi i en by under udvikling, og det skal vi ikke klage over,” siger han.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien