Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter 15 år: Farvel til legendarisk burgersted

Af Christina Frederiksen

I dag kan man nærmest ikke komme frem i Odenses gadebillede for bare burgerbarer.

Men sådan har det ikke altid været.

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et frisk pust, at Michella overtager. Det er hårde tider i restaurationsbranchen, så den person der skal drive det videre, skal virkelig være villig til at have røven på kogepladen. Og det er Michella.

Henning Andersen, Bull Burger

Da den tidligere smed på Lindø Værftet, Henning Andersen, i 2007 åbnede Bull Burger i Albanigade var det lidt af en sensation. Og burgerbaren, der emmede af USA, blev hurtigt stedet, man gik hen, hvis man ville have en burger, der løftede sig over typisk grillbar-niveau.

Siden åbnede Bull Burger også en afdeling på Middelfartvej 9E, der i dag også er den eneste. Albanigade var nemlig ikke en optimal placering for en restaurant, mens der blev bygget letbane.

Nu har Henning Andersen valgt at sige farvel og tak efter 15 år med Bull Burger, som han har besluttet at sælge til 33-årige Michella Nielsen.

Henning Andersen har solgt Bull Burger til Michella Nielsen.

Bull Burger fortsætter som altid

“Bull Burger får først og fremmest tilført ny energi, hvor chefen kommer til at stå i butikken fra morgen til aften. Det vil gæsterne også kunne mærke,” siger Henning Andersen, der er kørt lidt træt i livet som selvstændig.

Han er derfor glad og lettet over, at det lige netop er Michella Nielsen, der overtager Bull Burger.

“Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et frisk pust, at Michella overtager. Det er hårde tider i restaurationsbranchen, så den person der skal drive det videre, skal virkelig være villig til at have røven på kogepladen. Og det er Michella,” siger Henning Andersen og tilføjer:

“Hun er en bedre købmand end jeg er. Så der er nogle leverandører, der nok skal få deres sag for.”

Michella Nielsen kommer fra et job som vicevært og har ikke direkte erfaring som selvstændig i restaurationsbranchen.

“Men det passer jo til den oprindelige historie, hvor det var en smed, der startede et burgersted,” siger Henning Andersen og griner.

Michella Nielsen kommer ikke til at ændre en masse i konceptet i første omgang. Til gengæld skal Bull Burger være bedre til at gøre opmærksom på sig selv, mener hun.

“Vi kommer til at bruge de sociale medier meget mere. Vi skal være mere synlige og kommer til at køre konkurrence og den slags. Jeg går også og overvejer, om vi skal til at tilbyde udbringning,” siger Michelle Andersen.

Hun overtager officielt Bull Burger i dag lørdag, og den næste måned bruger hun på med Henning Andersens hjælp at lære Bull Burger at kende.

Del artikel

Andre læser også