30 år med H.C. Andersen: Festspillene giver stadig gåsehud
Da Line Friis Pedersen i 1996 trådte ind som koreograf ved H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby, havde hun næppe forestillet sig, at hun tre årtier senere stadig ville stå med en nye generationer af børn.
I år markerer hun sit 30-års jubilæum som koreograf, eller rettere sit 31. år, hvis man tæller coronapausen med. Og selv om meget har ændret sig gennem årene, er én ting den samme.
“Der er en tryghed i genkendeligheden når prøverne begynder, og når man igen står midt i det hele føles det lidt som at komme hjem,” udbryder Line Friis med et smil
Festspillene har udviklet sig markant siden de første år, kostumerne er blevet større, scenografien mere ambitiøs, og hele produktionen har taget et professionelt skridt fremad, men samtidig er fællesskabet omkring forestillingen også vokset.
“Det er blevet meget mere end en forestilling, det er mere som en forening…et fællesskab hvor hele familier engagerer sig. Tidligere kom man og spillede teater, i dag er mange familier en aktiv del af hele projektet,” fortæller Line
Børnene har forandret sig – på den gode måde
Da Line Friis Pedersen begyndte som koreograf, var det lige akkurat muligt at samle de omkring 50 børn, der skulle bruges til forestillingen, i dag møder mellem 100 og 120 børn op til optagelsesprøverne.
“Børn er langt mere scenevante i dag, og talentprogrammer og musicals har gjort det attraktivt at stå på en scene, og mange kommer med en selvtillid og erfaring som man ikke så tidligere”.
Hun oplever samtidig, at nutidens børn er mere bevidste om deres egne ønsker og forventninger.
“De stiller flere spørgsmål og er mere nysgerrige, og det stiller også større krav til os voksne. Til gengæld tror jeg at børn i dag har mindst lige så meget brug for det fællesskab, som Festspillene tilbyder. Her lærer de at være en del af noget, der er større end dem selv”.
For Line er det ikke nødvendigvis dansetrin eller replikker, der er det vigtigste.
“Selvfølgelig skal vi lave en god forestilling, men jeg håber først og fremmest at børnene tager venskaber, samarbejde og selvtillid med sig hjem, for det er noget de kan bruge resten af livet,” fortæller Line Friis
Trivslen er blevet en større del af arbejdet end tidligere og børnene mødes til fællessnakke, og i år er der blandt andet indført en fælles frokostordning.
“Når vi sidder sammen omkring frokostbordet, lærer vi børnene at kende på en helt anden måde, det styrker både relationerne og fællesskabet,” fastslår Line Friis.
Et samarbejde både på og uden for scenen
Privat danner Line Friis Pedersen par med instruktør Carsten Friis og sammen udgør de den kunstneriske ledelse af Festspillene.
“Det er både en fordel og en udfordring, for forestillingen fylder selvfølgelig meget derhjemme, men vi kender hinanden så godt at vi kan være ærlige over for hinanden også når vi er uenige, og det gør i den sidste ende bare forestillingen bedre”.
Der er også et tæt og udbytterigt samarbejde med de andre instruktører på festspillene, og i de seneste år er er samarbejdet med sanglærer Mette Marstrand udvidet, så der nu er fælles sang- og danseprøver “Det giver et helt særligt flow i prøverne og løfter forestillingen kunstnerisk, og det er en udvikling vi er meget stolte af,” siger Line Friis
Minder, der aldrig forsvinder
Når Line ser tilbage på 30 år, er der særligt to oplevelser der står lysende klart.
Den ene var, da Festspillene i 2005 rykkede ind på Schackenborg Slot og spillede to forestillinger i slotsgården.
“Det var helt specielt at opleve børnene, for de var selvfølgelig imponerede over de kongelige omgivelser, men samtidig også dejligt uimponerede. Prins Joachim gav også selv udtryk for hvor glad han var for at have besøg af Festspillene,” fortæller Line Friis
Det andet minde stammer fra premieren på Tommelise i 2004.
Få timer før tæppefald ringede kostumeansvarlige Karin med en chokerende besked. Huset var brændt i løbet af natten, og Tommelises kjole var gået tabt i branden.
I et kapløb med tiden blev en helt ny kjole syet og kørt til Den Fynske Landsby fra Nyborg, og blot få minutter før premieren stod hovedrolleindehaveren klar i sit nye kostume. Tommelise har siden fået en helt særlig plads hos Line:
“Den forestilling er utrolig visuel og betyder meget for mig, og senere fik min egen datter Mille lov til at spille Tommelise, hvilket selvfølgelig var en stor oplevelse for mig som mor.”
Hun understreger samtidig at alle roller i Festspillene altid besættes efter optagelsesprøver og vurderes af en uvildig jury, og at Mille også tidligere har fået afslag.
Stadig gåsehud
Selv spillede Line med i Festspillene fra 1984 til 1988 i blandt andet Hyrdinden og skorstensfejeren, Kejserens nye klæder, Svinedrengen, Fyrtøjet og Store Claus og Lille Claus, og måske er det netop derfor traditionerne stadig rammer hende. Der er især én, som aldrig mister sin betydning.
“Når vi synger, I Danmark er jeg født, får jeg stadig gåsehud, faktisk også når jeg hører den andre steder, for eksempel til morgensang på Friskolen for scenekunst, den sang vil altid være forbundet med Festspillene for mig.”
Efter tre årtier er det derfor hverken de store kostumer eller de flotte kulisser, der betyder mest for Line Friis Pedersen.
Det er følelsen af, at endnu en generation af børn får lov til at opleve magien ved H.C. Andersen…og i år er det Klods Hans der har premiere den 17. juli kl 16.00