Efter et halvt år: Nu lukker spansk spisested
Tilbage i januar rykkede de ind i Storms Pakhus.
TAPAS LOCAS’ entre var ensbetydende med både paella, og den helt store tapas-anretning.
Det blev desværre en kort fornøjelse, for nu har spisestedet valgt at sige “Hasta Luego” og lukke.
De skærer derfor det sidste stykke Jamón allerede på mandag den 2. september.
Ikke stor nok efterspørgsel
Det spanske spisested gav ifølge Storms Pakhus ellers et dejligt friskt pust med både churros, tapas, paella og adskillige andre spanske specialiteter, men efterspørgslen har desværre ikke været tilstrækkelig nok til, at det kunne løbe rundt.
I næsten samme åndedrag har Shell, der står bag spisestedet, fået en ret så unik mulighed fra en af gourmet-mastodonterne i København om, at færdiggøre sin kokke-uddannelse. Det ene lagt til det andet har så ført til beslutningen om, at lukke.
Så skynd dig forbi TAPAS LOCAS her i weekenden, ønsk Shell held og lykke med fremtiden og smag på de spanske specialiteter, inden hun lukker ned den 2. september.
” Herfra Storms Pakhus skal lyde et stort TAK for samarbejdet og ikke mindst et BUENA SUERTE!” skriver Storms Pakhus på Facebook.