Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter lang tid med frost:  Tøvejret kan give store skader på dit hus 

Af Redaktionen
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

Efter en isnende start på 2026 er der nu tøvejr i Odense.

DMI melder om plusgrader i de kommende dage – og det betyder, at store mængder sne snart forvandles til vand.

Men det, der for mange føles som en lettelse, kan hurtigt udvikle sig til problemer for både husejere og trafikanter.

Det skriver GF Forsikring i en pressemeddelelse.

Her advarer de om, at smeltevandet kan give skader, hvis det ikke får frit løb væk fra hus og grund.

“Det flotte vintervejr, vi har haft de seneste dage, kommer ofte med en pris. Når det begynder at tø, skal enorme mængder vand væk på kort tid, og det kan give udfordringer for mange husejere,” siger Martin Rundager, direktør for Skadehjælp i GF Forsikring.

Pas på dit hus

Ifølge forsikringsselskabet kan tilstoppede tagrender, afløb og riste føre til oversvømmelser i kældre, skader på sokler og fugtproblemer.

Derfor lyder opfordringen, at man allerede nu bør tjekke sit hus.

“Det handler om enkle ting: Fjern blade, ispropper og snavs, så smeltevandet kan løbe frit. Og sørg for, at afløbsriste omkring huset ikke er dækket af sne eller is,” siger han.

Risiko for sort is

Men det er ikke kun boligejere, der bør være ekstra opmærksomme. Også i trafikken kan vejromslaget skabe farlige situationer.

“Smeltevand kan hurtigt blive til sort is på kolde vejbaner, og det kan gøre det ekstremt glat,” forklarer Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden.

Hun opfordrer bilister til at tage den med ro i de kommende dage.

“Hold ekstra afstand, vær opmærksom på den længere bremselængde og tag toppen af farten. Lidt ekstra hensyn kan være afgørende for, at alle kommer sikkert frem,” siger hun.

Derfor lyder budskabet fra forsikringsselskabet klart: Når vinteren smelter væk, gælder det om at være på forkant – både derhjemme og bag rattet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.