Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter mere end 30 år: Ejer af legendarisk Odense-butik tager afsked

Af Michael Qureshi
Foto: Moby Disc
Foto: Moby Disc

En æra er forbi i en af Odenses mest legendariske specialbutikker.

I flere end 30 år har Per Ellegaard drevet pladebutikken Moby Disc, der har haft skiftende lokationer gennem årene, men har siden 2016 ligget i Skt. Knuds Stræde.

Nu er det tid til et generationsskifte, og det markeres ved en afskedsreception i morgen lørdag d. 4. januar i butikken.

Snacks, drikkelse og pølsevogn

Moby Disc skriver selv på deres egen Facebook-side om den store dag.

“Efter mere end 30 år i Moby Disc trækker Per Ellegaard sig tilbage med sidste arbejdsdag den 23. december. Medarbejder gennem 10 år, Kasper Arildskov, vil føre butikken videre.

I den anledning inviterer vi til ny ejer- og afskedsreception i butikken den 4. Januar kl. 15.00.

Vi byder på snacks og drikkelse og Banjos pølsevogn vil servere mad ude foran butikken,” står der i invitationen, der gælder både stamkunder og andre nysgerrige.

Afleverer en sund forretning

De lokker også med gode tilbud i butikken på op til 30%.

Som man kan læse ud fra Facebook-opslaget, så har Per Ellegaard haft sidste arbejdsdag, og stafetten er allerede givet videre til Kasper Arildskov, som skal føre specialbutikken ind i moderne tider.

Selv om streaming stort set har overtaget hele musikmarkedet, så mener Per Ellegaard, at han overlader en sund forretning videre.

“Man har længe talt om, at vinylen havde fået et comeback, men der er nu sket det, at cd-salget også er stigende efter mange års dvale.

Vi kan mærke, at der nærmest ikke er andre butikker, der sælger cd’er, og det betyder, at vi i dag sender cd’er til både Japan, USA og en række europæiske lande.

Jeg synes bestemt, det er en forretning i fremgang,” sagde Per Ellegaard i et interview med Fyens i december.

Du kan læse mere om ny ejer- og afskedsreception her

Del artikel

Andre læser også