Efter nye Corona-tal: Odense Kommune sender 2000 medarbejdere hjem
På et pressemøde mandag eftermiddag gjorde sundhedsminister Magnus Heunicke det klart, at vi står i den mest alvorlige situation siden foråret.
Smittetallene fortsætter med at stige, hvor der konstateret 230 nye smittede det seneste døgn. Især Odense Kommune samt 17 kommuner i København er hårdt ramt.
Derfor har man valgt at indføre særligt lokale restriktioner i Odense og i store dele af København. Det medfører blandt andet at forsamlingsforbuddet i disse kommuner sænkes til 50 personer.
Skal arbejde hjemme frem til 22. september
Derudover skal alle restauranter, barer og øvrige udskænkningssteder lukke til midnat igen.
Den planlagte udvidelse af antallet af tilskuere til sportsarrangementer udskydes også i disse områder.
Nu har Odense Kommune valgt yderligere et skridt mod at få reduceret smittetallene. De sender nemlig samtlige administrative medarbejdere hjem, hvor de skal arbejde hjemmefra foreløbig frem til 22. september.
Det skriver TV 2 Fyn.
Ikke siden marts og starten af april har sådan et tiltag været nødvendigt i landet.
Det drejer sig om op mod 2000 administrative medarbejdere, som indtil videre skal arbejde hjemme indtil 22. september.
“Det er vores vurdering, at det ikke vil have en konsekvens for borgerne. Det er de medarbejdere, der også kan passe deres arbejde hjemmefra. Det er ikke den medarbejder, der passer Hr. og Fru Hansen,” siger Stefan Birkebjerg, Stadsdirektør i Odense Kommune til TV 2 Fyn.