Efter øget patruljering: En forsamling på 11 unge blev sigtet i går aftes
Fyns Politi meldte i sidste uge ud, at de i løbet af weekenden ville øge patruljeringen i politikredsen.
Dette kom som konsekvens af, at borgerne ikke skulle stimle for meget sammen, da der stadig er smitterisiko i samfundet.
Særligt steder, hvor folk normalt forsamles i godt vejr, kunne man i weekenden se mere politi.
Det kommer til at ske på særlige hotspots især i Odense, hvor mange normalt trækker hen, når det er godt vejr.
Helt konkret drejede det sig om fire steder i Odense samt to i Svendborg.
I Odense er det Munke Mose, Eventyrhaven, Byens Ø og Skovsøen/Engen.
I Svendborg er det Christiansminde og Krøyers Have.
11 unge blev sigtet
Den øgede patruljering har i høj grad givet pote, og politiet vidner om en weekend, hvor folk har opført sig ordentligt – i hvert fald for det meste.
I går aftes blev det desværre nødvendigt at reagere, da en gruppe af 11 unge mennesker var samlet ved flere biler på Havnegade i Odense.
Forsamlingsforbuddet på max 10 personer er stadig gældende, og derfor blev de 11 unge (i alderen 16-21 år) sigtet.
Politiet fortsætter med intensiv patruljering ved populære forsamlingssteder på Fyn.