Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter usikkerhed: Lokale koncerter er nu lovlige

Foto: Jan Nanfeldt
Foto: Jan Nanfeldt

Onsdag den 25. februar 2026 godkendte Odense Byråd den endelige lokalplan, der vedrører koncerterne til Musik ved Bøgen bagved Restaurant Bondestuen, og dermed er rammerne for Musik ved Bøgen endelig faldet på plads.

For arrangørerne betyder beslutningen først og fremmest ro til at fokusere på det, der hele tiden har været målet: skabe hyggelige livekoncerter i Odense for et voksent publikum.

“Vi er meget glade for, at der nu er truffet en endelig beslutning. Det giver os ro til at koncentrere os om det, vi brænder for: at skabe nogle fantastiske og hyggelige weekender med levende musik”, siger Jan Arentoft fra Musik ved Bøgen og Restaurant Bondestuen.

Han understreger samtidig, at formatet fortsat er det samme, som publikum kender:

“Det er koncerter med dejlig musik, siddepladser ved borde og bænke, god mad og en hyggelig stemning, hvor alle kan være med. Vi slutter omkring kl. 22.00 og vi fortsætter med at skabe gode oplevelser i respekt for omgivelserne.”

Seks koncerter i maj 2026

Koncerterne er allerede planlagt og i salg, og én af aftenerne er allerede udsolgt og billetsalget går generelt rigtig stærkt.

Programmet for Musik ved Bøgen 2026:

  • Fredag 15. maj – Madsen + Frank & Jonas (ekstra koncert)
  • Lørdag 16. maj – Madsen + Frank & Jonas (udsolgt)
  • Fredag 22. maj – George Michael Xperience + Frank & Jonas
  • Lørdag 23. maj – Sømændene + Frank & Jonas
  • Fredag 29. maj – Nikolaj & Piloterne + Smukke Møller
  • Lørdag 30. maj – Halberg + Klubien & Dans’ Orkestret

Alle koncerter afvikles i de intime rammer bag Restaurant Bondestuen i Odense. 

Lokalt samlingspunkt

Musik ved Bøgen har de seneste år tiltrukket et bredt publikum, der søger livemusik i mere nærværende rammer end de store festivalpladser.

Også flere virksomheder har fundet vej til Musik ved Bøgen. Arrangørerne håber igen i år at den store interesse for koncerterne vil fortsætte, og at publikum vil nyde aftnerne med grillmenuen ude fra Meny inden musikken starter.

Arrangørgruppen har siden start gået op i at involvere andre erhvervsdrivende fra lokalområdet, så både mad, øl, vin, kaffe og andet er fra lokale virksomheder i Odense, fortæller Jan Arentoft.

Billetter er i salg på musikvedbøgen.dk.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.