Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efterlyser svindler: Har snydt adskillige odenseanere

Af Christina Frederiksen
Foto: Fyns Politi
Foto: Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser en mand, der er mistænkt for den 9. og den 13. september i år at have afhentet betalingskort hos flere ældre borgere i Odense og efterfølgende brugt kortene til at hæve kontanter i hæveautomater.

Manden er også eftersøgt for lignende kriminalitet i Jylland.

Bedrageriet er sket ved, at en person har ringet ældre borgere op og udgivet sig for at være fra deres bank.

Under påskud af, at der var uregelmæssigheder på den ældres konto har en eller flere gerningspersoner, så snydt de nu forurettede borgere til at udlevere betalingskort og pinkode til den efterlyste mand, der kort efter er mødt op hos borgerne.

Stammer fra forholdet begået i Odense.

Manden, som Fyns Politi efterlyser, har afhentet kort og hævet kontanter i Odense den 9. og den 13. september. Manden har også været aktiv i Ringkøbing og Viborg i september måned.

Signalement: Mand, dansktalende, ca. 50-60 år, kraftig af bygning, skaldet, hvidt/gråligt gedeskæg. 

Viser samme gerningsmand hæve fra en automat i Ringkøbing. Fotoet har tidligere været offentliggjort af Midt- og Vestjyllands Politi. Foto: Fyns Politi

Politikommissær Finn Wegner Petersen siger: 

“Det vi ser er jo, at de her kriminelle ikke bare skrupelløse, de er også utroligt mobile, så derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at der kan være flere borgere i andre dele af landet, som er blevet bedraget – eller forsøgt bedraget – af den person, som vi nu efterlyser.”

Politiet advarer samtidigt borgerne mod den her type af bedrageri. De gode råd er:

  • – Du skal i udgangspunktet aldrig udlevere dit betalingskort, pinkode eller MitID til nogen
  • – Hverken banker eller politi beder om at få kort eller pinkode udleveret
  • – Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder    
  • – Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl
  • – Mistænker du,  at du eller en pårørende er blevet svindlet eller snydt, så kontakt politiet på 114

Genkender man gerningsmanden bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag