MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set denne bil?: Efterlyses i sag om meget mystiske tyverier

Af Christina Frederiksen
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi

Har du set denne sølvgrå Toyota Corolla på litauiske nummerplader?

Det spørger Østjyllands Politi på Facebook i et opslag, som Fyns Politi har delt.

Her fra lyder det, at bilen måske er kørt over Fyn.

Hvis du har set bilen bedes du snarest muligt kontakte Østjyllands Politi via telefonnummer 114.

Det er politiets klare formodning, at køretøjet har en nær relation til gerningsmændene bag de mange nylige anmeldelser om tyveri af sidespejle, som særligt har ramt bilejere af dyrere bilmærker i flere aarhusianske bydele over den seneste uges tid.

Forinden tyverierne i det østjyske er der blevet begået en lang række lignende tyverier af sidespejle i Københavnsområdet, og derfor kan gerningsmændene og det efterlyste køretøj også have bevæget sig videre rundt i landet.

”Hvis man ser køretøjet, skal man ikke selv tage kontakt til personerne, men i stedet underrette sit nærmeste politi og fortælle om sine iagttagelser.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114,” siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi Flemming Nørgaard.

Det pågældende køretøj er nærmere bestemt en grå/sølvgrå Toyota Corolla Verso på litauiske nummerplader med ét af følgende to mulige registreringsnumre: GJO699 eller GUO699.

Østjyllands Politi er blevet gjort bekendt med køretøjet i forbindelse med en målrettet indsats mod de mange nylige anmeldelser om sidespejlstyverier, hvor politiet i den forbindelse blandt andet har gennemset en lang række overvågningsvideoer og modtaget flere brugbare oplysninger fra borgerne.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien