Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil undgå trafikprop: Kom nemt og billigt til kæmpe koncert

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Morten Rygaard
Foto: Morten Rygaard

Om en lille uges tid vil i tusindvis af koncertgængere søge mod Dyrskuepladsen på Broløkkevej 5 i Odense SV.

Fredag den 28. juli afholdes årets Grøn i Odense fra pladsen åbner kl. 13.00, til den lukker kl. 21.30.

Når så mange festglade folk næste fredag valfarter mod pladsen i Odense, vil FynBus gerne undgå trafikkaos.

Håbet er derfor, at de fleste vil lade bilen stå og i stedet tage bussen til og fra det kæmpestore musik-event.

Særlige busbilletter til koncertgængere

I samarbejde med DSB og Arriva tilbyder FynBus billig trasport tur/retur til Grøn.

Billetten koster 75 kr., pr. dag og den giver dig ret til at rejse tur/retur med både FynBus, Odense Letbane, Arriva og DSB på hele Fyn og Langeland til en særlig event, og det uanset hvor på Fyn, du rejser fra.

Du kan enten købe eventbilletten i Mobilbillet-appen. Du kan også bestille den via Fynbus’ webshop.

Billetten er gyldig en hel dag i perioden fra den 28. juli til den 29. juli. Den gælder dog ikke natbusser, med mindre det fremgår af billetten.

Fejrer 40 års jubilæum med vildt line-up

Grøn har i år 40 års jubilæum.

Festivalen lægger vejen forbi hele otte danske byer, og det hele starter i Tårnby den 20. juli og slutter med et brag i Valby d. 30. juli.

Den 28. juli er det Odenses tur, og her kan du se frem til et vildt line-up, der byder på nogle af dansk musiks absolut varmeste navne.

Glæd dig til Andreas Odbjerg, Artigeardit, AQUA, Benjamin Hav og Familien, Medina, MØ, L.O.C. og Saveus.

Del artikel

Andre læser også