Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekstra hygge i december: Odense byder på mange julekoncerter

Af Betina Vestergård Jepsen
Sissel Kyrkjebø julehygger i ODEON
Sissel Kyrkjebø julehygger i ODEON

Læn dig tilbage, og nyd alle de klassiske julesange som f.eks. “Når du ser et stjerneskud”, “Et barn er født i Betlehem” og “Driving home for christmas”.

Odense byder igen i år på mange hyggelige julekoncerter med både salmesang, julehits og underholdning! Og vi har her samlet syv af dem:

Julekoncert med Odense Politiorkester

Odense Politiorkester kan i år fejre 90 års jubilæum med en julekoncert i Carl Nielsen salen i Odense Koncerthus. Det foregår lørdag den 2. december klokken 15 og søndag den 3. december klokken 14 og 19.30.

Udover selve Politiorkesteret medvirker følgende artister: Sanger og komponist Johnny Logan, sanger- og skuespillerinde Trine Gadeberg, musical Performer Christoffer Brodersen, den talentfulde sangerinde Andrea Heick Gadeberg, Politiorkesterets faste mandlige solist Søren Okholm og deres nye faste kvindelige solist Sandra Elsfort.

Pris: 285 kr.

Der har været rift om billetterne – der er allerede solgt billetter svarende til godt og vel to fulde koncerter, men der er stadig heldigvis billetter tilbage. Du finder dem her.

Julekoncert med Anders Blichfeldt, Alma Blichfeldt og Gospel Sisters

Lørdag den 2. december klokken 20 gæster Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake, hans datter Alma Blichfeldt samt Gospel Sisters Magasinet med en hyggelig julekoncert.

Til koncerten kan du opleve alle de største og smukkeste julesange serveret med masser af lun humor og fantastisk gospelsang.

Pris: 305-355 kr.

Find billetter her.

Familiejulekoncert med Nissebanden i Grønland

Vær med til at puste liv i alle de velkendte melodier, vi alle, små som store, mindes fra julekalenderen Nissebanden i Grønland. Et sandt juleeventyr fyldt med musik og sang, som helt sikkert vil vække julestemningen i dig.

Odense Symfoniorkester, rytmegruppe, solister og 300 kornisser vil sørge for en fantastisk koncertoplevelse. Du kan opleve koncerten lørdag den 9. december klokken 13 og 15 i Carl Nielsen salen i Odense Koncerthus.

Pris: 120 kr. / Børn (t/m 12 år) 60 kr.

Find billetter her.

Sissel Kyrkjebøs julekoncert i ODEON

Søndag den 10. december klokken 20 kan du komme til koncert med den norske sangerinde med den fantastisk stemme – Sissel Kyrkjebø.

Sissel turnerer med et stjernespækket hold af musikere og sangere fra USA, England og Norge. Sammen vil de byde på en koncert, som spænder fra klassiske julesange til soul og gospelperler – sange som får julestemningen til at sænke sig over publikum Norden rundt.

Pris: 475-499 kr.

Find billetter her.

Årets Danske Julekoncert

Den danske sanger Jesper Lundgaard gæster Magasinet med det, han selv kalder årets danske julekoncert.
Jesper er garant for sang af højeste kvalitet, og med sin smukke stemme, smil og livsglæde sørger han og hans orkester for en hyggelig aften i juleglædens tegn.

Til koncerten, som foregår fredag den 15. december klokken 19.30, kan man både høre danske salmer, julehits, fællessang og evergreens.

Pris: 345 kr.

Find billetter her.

Julekoncert med Stig Rossen

Søndag den 17. december kan du komme til julekoncert med den dygtige sanger Stig Rossen, som i over 20 år har turneret landet rundt med sin Julekoncert med stor succes.
Hvert år har Stig Rossen desuden en ny gæstesolist med på turnéen. Hvem det er, er dog endnu en hemmelighed.

Koncerten foregår i Carl Nielsen salen i Odense Koncerthus klokken 15.

Pris: 420-470 kr.

Find billetter her.

Christmas Carols med Odense Symfoniorkester

Kom og lyt til udødelige klassiske julehits fra 400 års musikhistorie blandet med andre musikalske julegodter og decemberhygge, når Odense Symfoniorkester holder stor julekoncert i Carl Nielsen salen i Odense Koncerthus.
Du kan blot sidde og lytte, eller du kan ved lejlighed synge med på de traditionelle julemelodier og julesange sammen med det helt store symfoniorkesterbrus.

Koncerten foregår onsdag den 20. december klokken 19.30.

Pris: 80-225 kr.

Find billetter her.

Del artikel

Andre læser også