Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elbiler- og cykler: Stort event på Flakhaven skal gøre os klogere på fremtidens trafik

Af Redaktionen
Polestar er et svensk bilmærke, der er ejet af Volvo.
Polestar er et svensk bilmærke, der er ejet af Volvo.

Odense vokser, og flere skal kunne komme rundt i Odense på en måde, der fungerer i det daglige, og som understøtter det sunde og bæredygtige valg.

Vi skal gøre sunde transportformer til et nemt valg for flere, så vi får nedbragt udledningen af CO2 og skadelige partikler i luften. Det giver mindre støj og bedre luft for odenseanerne.

Imidlertid er der mange, som ikke kan undvære bilen, men hvornår kan det betale sig at skifte diesel- eller benzinbilen ud med en el- eller hybridbil?

Og kan en cykel – måske en elcykel – være et bæredygtigt alternativ til bil nummer to?

Bliv klogere på fremtidens muligheder

Måske er kombinationen af flere forskellige bæredygtige transportformer netop det helt rigtige for  dig og din familie, og til Bæredygtig Trafik-dag er der anledning til at blive lidt klogere på mulighederne.

“Jeg håber, at mange odenseanere vil kigge forbi Flakhaven og høre om at transportere sig mere på nye måder.

Der er flere muligheder, uanset om det gælder de korte eller lidt længere ture,” siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) og fortsætter:

“Bæredygtig transport betyder mindre luftforurening og støj i Odense, og på dagen bliver der rig mulighed for at se på forskellige udstillede modeller.

Alt lige fra elbiler, hybridbiler, delebiler, ladcykler og elcykler samt høre nærmere om at rejse med bus eller letbane i fremtiden. Så der er noget for enhver smag – og til enhver lejlighed.”

Det kan du opleve

På Bæredygtig Trafik-dag på Flakhaven kan du se og få mere viden om forskellige elbiler, hybridbiler, delebiler, ladcykler, elcykler, kollektiv trafik og hvordan du bruger app’en Odense Rundt til at finde den bedste rute for dig rundt i Odense.

Cyklisternes By arrangerer cykelleg for de mindste, du kan prøve en tur på en elcykel, og medbringer du din cykel, kan du få smurt kæden og pumpet dækkene.

Dem kan du møde:

  • FDM
  • Lets Go delebil
  • Odense Letbane
  • FynBus
  • Cyklistforbundets lokale afdeling
  • Cyklisternes By, Odense Kommune
  • Cykelservice for cyklister – få pumpet dækkene og smurt kæden
  • Information om Odense Rundt og Cyklisternes By
  • Cykelleg for de mindste

Cykelhandlere, der fremviser cykler:

  • Bent Jørgensens eft.
  • Folkebo
  • Swapfiets

Autoforhandlere, der fremviser el- og hybridbiler:

  • Kronsbjerg
  • MFA
  • Nellemann
  • Christensen
  • Terminalen

Bæredygtig Trafik-dag bliver afholdt på Flakhaven lørdag den 15. juni fra kl. 11 til kl. 16.

Del artikel

Andre læser også