En indbringende weekend: Odenseaner vandt 10 millioner i aftes
Der er en heldig dansker i det fynske, der kan roligt kan åbne en flaske champagne og skåle til sin nye titel som millionær.
I hvert fald fangede den heldige vinder de syv rigtige vindertal i Lotto lørdag aften.
Vinderen har købt sin kupon I SuperBrugsen Højby i Odense S. Det er den tredje milliongevinst vundet på Fyn i løbet af den seneste måned.
Således har to andre heldige fynboer snuppet to 2. præmiegevinster i Eurojackpot.
Flere danske millionærer
Udover den store milliongevinst på 10 millioner skattefri kroner kan to andre danskere også kalde sig millionærer efter lørdagens trækning.
De har nemlig vundet en million skattefri kroner på Millionærgarantien, hvor man bliver millionær, selvom man har 0 rigtige.
Den ene vinder har købt sin kupon hos Vestervang Kiosk i Viborg, mens den anden er en Plus-abonnent fra Herning Kommune.
Stort tillykke til vinderne, som Danske Spil endnu ikke har hørt fra.
Vindertal: 1,2,9,23,25,34,35
Tillægstal: 32