Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En solsikkesnor om halsen: Storms Pakhus hjælper usynligt handikappede

Af Christina Frederiksen

Rundt om i sommerlandet har man i år kunnet se mennesker, der går rundt med en snor med solsikker rundt om halsen.

Snoren/nøgleringen bruges af folk, der lider af et usynligt handikap til at vise andre, at man måske har brug for særlige hensyn.

Og nu er Storms Pakhus også kommet med på solsikke-bølgen.

Personer med usynlige handikap kan gratis få udleveret “Solsikkesnoren” i Storms Pakhus.

En lidt længere snor

Den fungerer som et signal til både medarbejdere og øvrige gæster om, at der kan være behov for tålmodighed, ekstra tid eller en decideret hjælpende hånd.

En lidt længere snor, om man vil.

Snoren/nøgleringen udleveres uden spørgsmål i baren,”Vakse Viggo”, (stort grønt skilt).

Bar- og servicepersonalet vil være grundigt informeret om, hvad det vil sige at have et usynligt handikap – og hvad snoren betyder.

Solsikkeprogrammet blev etableret i 2016 og bruges internationalt af for eksempel personer med ordblindhed, autisme, hjerneskade eller andre handikap, der ikke umiddelbart kan ses.

Del artikel

Andre læser også