Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En stor dag i Danmark: Første vaccine blev givet til en odenseaner

Af Stine Kjølby Christensen

I går kom i alt 9750 doser af den første vaccine til Danmark. I dag bliver alle kræfter sat ind på at få givet de første.

Vaccinerne bliver delt ud til de kommuner, der er hårdest ramt af smitte i de enkelte regioner. Herefter er det de ældre, borgere i risikogruppen samt sundheds- og plejepersonalet i sundhedssektoren, der får de første stik.

Allerede kl. 9 i morgen blev de første vaccinationer givet mod covid-19. Og første mand på banen blev tilmed en odeseaner.

Det var nemlig 79-årige Leif Hessielberg, der blev den første vaccinerede dansker for covid-19. Det skriver DR.dk.

Leif er beboer på Ældrecenter Øst i Odense, og han var da også kvik i replikken, da vaccinationen først var overstået:

“Ellers kommer jeg og spøger hos dig,” sagde Leif Heisselberg til lægen.

Vaccinerne fordeles ligeligt og på samme tid mellem regionerne.

Flere vacciner på vej

”Vi prioriterer forebyggelse af alvorlig sygdom og død højest og fordeler vaccinerne efter det princip, efterhånden som de kommer.

Derfor må man ruste sig med lidt tålmodighed, hvis man ikke er en af de grupper, som først får tilbud om vaccination. Alle, som vaccinerne er godkendt til, skal nok få tilbuddet om vaccine på et tidspunkt, når der åbnes bredt op for det”, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

I løbet af 2021 vil alle få et tilbud om at blive gratis vaccineret mod covid-19.

”I dag passerer vi en vigtig milepæl i COVID-19-epidemien. Det er utroligt glædeligt, at vi i dag både kan vaccinere de første af vore mest udsatte, og noget af det frontpersonale, der passer på dem.

Desværre var det kun en lille sending vi fik at starte med, men vi regner med at modtage flere leverancer allerede før Nytår, så vi kan udvide til flere i målgrupperne” siger Søren Brostrøm.

Del artikel

Andre læser også