MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endelig: Nu åbner Odenses nye enorme familierestaurant

Af Christina Frederiksen

Om godt og vel en halv time går det endelig løs.

Her åbner dørene til Odenses nye, kæmpestore familierestaurant, Happy House, ved Tarup Center.

Over 600 m2 står klar til at tage imod gæster i alle aldre, der godt kan lide at kende prisen for deres måltid på forhånd.

For 249 kroner kan du spise til du revner af alt, hvad der hører til i stedets forskellige buffeter, og med i prisen følger også drikkevarer (dog ikke alkohol red.) ad libitum – og det tæller både 15 forskellige slags sodavand, slush ice, kakao med flødeskum og så videre.

Bag Happy House står en kendt skikkelse i Odenses restaurationsmiljø, Benjamin Mosskov.

Happy House er hans ubetinget største projekt til dato, og han har tidligere – med et grin – fortalt MigogOdense, at det vil være en stor succes, hvis han har råd til julegaver i december.

Som det ser ud nu, lader det til, at det også bliver jul hos Benjamin Mosskov i år:

“Der er allerede inden åbning mellem 600 og 700, der har reserveret bord.

Det er meget positivt.

Især set i lyset af, at Happy House er et sted, hvor vi regner med, at 80 procent af vores gæster vil være “strøg-kunder” fra Tarup Center – altså folk, der ikke reserverer bord på forhånd.

Så det ser godt ud,” siger Benjamin Mosskov.

Der er næsten fuldt booket den kommende tid – men det skal man ikke lade sig afskrække af, hvis man har lyst til at kigge forbi.

“Der vil være en jævn udskiftning i gæster hele tiden.

Medmindre man har booket os til et stort selskab, så bliver Happy House nok ikke et sted, hvor folk bliver siddende i mange timer, så det vil næsten altid være muligt at få plads,” siger Benjamin Mosskov.

Menukortet kommer til at bestå af alle børnefamiliernes favoritter – så hvad enten man er til nuggets, nachos, pitabrød eller en god peberbøf, så fås det hos Happy House.

Happy House fordeler sine over 600 m2 på tre etager, og med teenagelounge, ammerum, buffet, ta’ selv-drinks, legerum og a la carte-kort er den indrettet, så der er taget hensyn til alle aldersgrupper i familien.

Der er åbent alle ugens dage fra klokken 11.30 til 21.

Læs mere og book dit bord i Happy House her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien