Endelig: Så er Tinderbox 2025 åbnet

Et helt år er gået, siden Tusindårsskoven sidst lagde jord til årets fest i Odense.
Men nu er Tinderbox tilbage!
Pladsen åbnede allerede klokken 13.00, og her begyndte de første gæster at strømme ind og give området sit første liv i 2025.
Trykket forventes kun at stige herfra og frem mod, at dagens første artister går på scenen.
Her gælder det Jada på en af de to store scener, Plaza, hvor hun spiller klokken 14.45. Samtidig åbner Simone Tang scenen Pavilion.
Og det bliver formentlig foran store publikumshorder. Festivalen har nemlig længe meldt udsolgt på alt, hvad der hedder partout- og 2-dagsbilletter, og samtidig er alle lørdagsbilletter også væk.
Festivalen forventer op mod 50.000 daglige besøgende.
Og selv hvis nogle af de mange opvarmningsfester, man kunne høre på cykelturen herud, skulle trække lidt ud, er der stadig masser af musik på programmet resten af dagen.
Allerede klokken 16.00 åbnes den anden store scene på pladsen, Panorama, når hitliste-sangeren Lamin sparker døren ind til Tinderbox.
Senere kan andre store navne som Thor Farlov, Saveus og The Minds of 99 også opleves, inden Kesi slutter festen med sin koncert klokken 23.45.
Søger man en mere lokal kunstner, kan den fynske DJ-duo opleves på den altid pulserende Magicbox-scene klokken 21.45.5.