Endelig sker det: Nu er Bronuts åbnet i Odense

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Bronuts Instagram
Foto: Bronuts Instagram

København elsker dem, Aalborg elsker dem, Aarhus elsker dem.

Nu har Bronuts-kæden med reality-stjernen Türker Alici rettet øjnene mod Odense. MigogOdense kunne i august fortælle, at Bronuts åbner i Odense som næste by i rækken.

Og nu har Bronuts afsløret, at de allerede åbner i morgen, torsdag den 15. oktober, fra klokken 10.00 – 21.00. Det afslører de på Instagram.

Bronuts kommer til at sælge ud af de friterede fristelser med pynt på Vesterbro 55 (den gamle Røde Kors butik lige ved Føtex).

“Vi glæder os helt vildt til at åbne i Odense. Vi håber, at vi får en lige så god modtagelse som i de andre byer, og vi vil gøre vores allerbedste for at levere byens bedste donuts,” har Türker Alici tidligere fortalt MigogOdense.

Det kan vi glæde os til

Bronuts er kendt for at eksperimentere helt vildt med deres donuts som bl.a. Bounty-Donuts, Twix, Mars, Snickers og selvfølgelig Oreo’s og meget mere.

Bronuts er i øvrigt sammensat af slangordene Bro’s og donuts.

Det er ikke engang et år siden, at Bronuts åbnede den første butik i Aarhus, og snart kommer man altså til at have fem butikker i Danmarks fire største byer.

Hvad: Bronuts åbner i Odense
Hvor: Vesterbro 55, 5000 Odense C
Hvornår: Åbner torsdag den 15. oktober, fra klokken 10.00 – 21.00