Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu en eventfyldt weekend i Odense: Mad, musik og fødselsdagsfest

Af Redaktionen
Foto: grandunplugged.dk
Foto: grandunplugged.dk

I weekenden er der masser at events, musik og shopping muligheder til dig, som ikke vil lade dig begrænse minusgraderne. Du kan for eksempel shoppe vintagetøj til kilopris, tage til en god koncert eller deltage i nogle af Odeons mange arrangementer i anledningen af deres fødselsdag.

God fornøjelse og husk lufferne og den varme vinterjakke.

Fredag-lørdag kl. 17.00-20.00: Wine & Dine i Arkaden Food Market
Hvis du er en af os, som elsker, når vin og mad går op i en højere enhed sammen, så er Wine & Dine lige et arrangement for dig. Konceptet går ud på, at hver dag i marts måned repræsenteres af én vin, der komplementerer én menu fra én madbod i Arkaden. Vinen er udvalgt af vineksperter fra H.J. Hansen, så du kan være sikker på, at vinen passer til maden.

I aften er det Soupreme, som har et lækkert Wine & Dine tilbud til dig, og lørdag er der Zult.

Se, hvornår din yndlingsbod har et Wine & Dine tilbud her.

Fredag-søndag kl. 18.00: Fællesspisning i Café Odeon Social
Alle ugens dage kan du komme til fællesspisning i Café Odeon Social. Du sidder ved langborde, og dagens ret bliver serveret på fade, som alle deler med hinanden.

Det koster 85 kr. pr. voksen og 55 kr. pr. barn at deltage, og det er ikke nødvendigt at bestille bord. Du kan læse mere her, og du kan også læse vores artikel om arrangementet her.

Fredag-lørdag kl. 12.00: Charcuterie & ost ad libitum på La petite – Vin & Gastro
Hvis du er vild med ost og delikate, tynde skiver af pølser, så smut forbi La petite – Vin & Gastro i weekenden. To gange i måneden serverer de charcuterie og ost ad libitum til frokost og aften fra deres lækre udvalg fra Rævhede Naturprodukter – og det gør de bl.a. i denne weekend.

Se mere her.

Lørdag kl. 18.00: Gourmetmiddag fra The Balcony og Dúné-koncert hos First Hotel Grand
Lørdag aften kan du få det bedste fra to verdener, når First Hotel Grand i Odense inviterer indenfor til gourmetmiddag fra The Balcony samt koncert med Dúné. Arrangementet er en del af First Hotel Grands koncept Grand Unplugged, som går ud på at kombinere det bedste fra gastronomien med det bedste fra den danske musikscene.

MigogOdense har skrevet mere om eventet i vores artikel her.

Foto: grandunplugged.dk

Lørdag kl. 18.00: 5 retter 4 serveringer 300 kr. hos Druen & Bønnen

Hver lørdag fejrer Druen & Bønnen deres begejstring for velsmagende mad og drikke ved at tilbyde en fem-retters menu af fire serveringer for kun 500 kr. Indtil uge 10 lyder menuen på:

  • Rørt kartoffel og torsk med strejf af sort trøffel, hvidløg og olivenolie samt fin peberpaté med saltet okseinderlår, sherrysky og syltede løg
  • Coq au Vin; Unghane i rødvin med svampe, bacon og persillerod
  • 3 oste fra vogn med behørig garniture
  • Grape trifli hvid chokolade, grapecurd og gulerodscrumble

Læs mere her. 

Søndag kl. 10.00-16.00: Kulinarisk Marked i Tarup Center
Tarup Center slår for syvende gang dørene op til Kulinarisk Marked. Her kan du se, smage, lytte og blive inspireret til nye udfoldelser i køkkenet derhjemme. Du kan bl.a. se kokkene Claus Holm og Jesper Vollmer fremtrylle skønne retter på Store Torv, mens de deler ud af deres store madviden. Du kan også komme til smagning af gin, portvin, rom og bobler hos Smagens verden. Er du mere til øl, kan du møde Albani og Riise bryggeri i Løvbjerg, hvor bryggerierne præsenterer deres nye øl og giver smagsprøver. Du kan selvfølgelig også handle gode markedstilbud hos markedets utallige udstillere og deltage i konkurrencer.

Læs mere om eventet her.

Musik

Fredag kl. 17.15-18.30: Live Lounge i Odeon
I anledningen af Odeons 1 års fødselsdag, spiller to grupper af studerende fra Syddansk Musikkonservatorium en koncert til Odeons Live Lounge. Den første gruppe er Czech Accordion Trio, som leverer klassiske stykker og techno track, og den anden gruppe er Percrash, som spiller percussion og marimba.

Læs mere om Live Lounge her.

Fredag kl. 19.00-22.00: Livemusik i Storms Pakhus
I aften kan du kigge forbi Storms Pakhus og lytte til nogle lækre toner, imens du nyder din aftensmad eller en god drink. Hver fredag er der live musik med forskellige kunstnere, og i aften er der Peter Øhlers, som præsentere sine egne fortolkninger af en række kendte sange.

Læs mere om Livemusik i Storms Pakhus her.

Fredag kl. 20.00: Stine Bramsen i Odeon
Den erfarne sangerinde, Stine Bramsen, kunne tidligere i år fejre 10 års jubilæum og har haft stor succes gennem årene. Hun har brugt det sidste års tid på at færdiggøre nye sange, som du kan opleve i aften i Odeon. Så glæd dig til levende popmusik med noget på hjertet.

Læs mere om koncerten og bestil din billet her.

Fredag kl. 20.00: The Consolation på Musikhuset Dexter
I aften kan du glæde dig til en stærk americana-aften i Musikhuset Dexter. Kom og oplev turné- og radioaktuelle The Consolation. Musikken er stærkt inspireret af en lang stribe amerikanske nationalkoryfæer, indenfor country- og heartland rockgenrerne.

Læs mere om The Consolation her.

Fredag kl. 21.00: Kai Whiston & Strozqnu på Teater Momentum
Kai Whiston er et af de mest spektakulære navne på den elektroniske scene netop nu. Kai Whistons musik er et avant-gardistisk elektronisk virvar af genrer. der koges op til et maksimalistisk udryk, hvor vi får ørene vredet igennem alt fra ambient, IDM, break beat, drum’n’bass og glitch.

Læs mere om Kai Whiston og køb din billet her.

Lørdag kl. 20.00: Will Hoge med band på Musikhuset Dexter
Will Hoge har haft en periode væk fra bandlivet, men ikke fra musikken. Han har turneret i hele USA og Europa med sin guitar og et keyboard. Og i morgen aften har du muligheden for at opleve den garvede musiker præsentere sit sjælfulde og autentiske album ‘Anchors’, der udkom i august.

Læs mere om Will Hoge her.

Events

Fredag kl. 12.00-20.00: Første åbningsdag af BeerBox Live
I aften er det første åbningsdag i 2018 for BeerBox Live, som er en tilbagevendende begivenhed den 1. fredag i hver måned. I aften kan du opleve bandet Statisk, en beerpongturnering og god stemning.

Læs mere om BeerBox her.

Fredag kl. 20.00-23.00: Helseaften i Svømmehallen Klosterbakken
I aften kan du deltage i Helseaften i Svømmehallen Klosterbakken. Aftenen indeholder et Mindfulness tema med mulighed for afslapning og fordybelse. Der er mulighed for yoga på land og i vand, aqua-fitness, saunagus, fodbad og massage. På Relax balkonen kan du prøve spa, helsekabine, dampbad, sauna & biosauna med duft. Der er altså rig mulighed for at forkæle din krop i afstressende omgivelser.

Læs mere om helseaftenen i Svømmehallen her.

Lørdag kl. 11.00: Fødselsdagskage-bagedyst i Odeon
Hvis du laver den bedste fødselsdagskage, så kom forbi til bagedyst på lørdag og vis, hvad du kan.

Det foregår således: Du bager din kage og Odeon sørger for en stand samt en jury af lokale madelskere samt masser af kage-glade gæster. Kagerne vil blive vurderet ud fra smag og udseende og vinderen løber afsted med en overnatning for 2 på Radisson Blu, aftensmad i Bistro Hans Christian samt to billetter til en forestilling i ODEON.

Det koster 20 kr. pr. kage at deltage.

Hvis du er mere til at spise kage frem for at bage dem, så kan du gratis hjælpe juryen med at finde vinderkagen.

Læs mere om reglerne for deltagelse og tilmelder dig her.

Lørdag kl. 13.00: Bordfodboldturnering i Cafe Odeon Social
I anledningen af Odeons 1 års fødselsdag, afholder de en bordfodboldturnering. Turneringen starter klokken 13, og fortsætter til dagens videre er fundet.

Holdtilmelding foregår via Facebook pr. direkte besked til Odeon Social. Max 2 deltagere pr. hold.

Lørdag kl. 19.00-22.00: Løgnturnering i Storms Pakhus
Storms Pakhus åbner dørene op for landets bedste løgnere. Så hvis du har talent for at lyve, er Storms Pakhus helt egen Løgnturnering måske lige noget for dig. Der er fede præmier på spil til deltageren med den længste næse.

Læs reglerne og tilmeld dig Løgnturneringen her.

Lørdag-søndag kl.10.00-17.00: Bolig & Livsstilsmesserne i Marienlyst Messecenter
Bliv inspireret til, hvordan du skalindrette dig og se det sidste nye indenfor designkøkken, bad-miljø, designmøbler, lamper, gardiner, typehuse og alt til boligen. Hvis du er til vine af høj kvalitet, kan du endda tage på en vinrejse, dykke ned i italienske vine og delikatesser og lade dig forføre.

På messen kan du opleve hele 120 inspirerende udstillere.

Læs mere om messen og få en rutevejledning til Marienlyst Messecenter her.

Søndag kl. 15.00-17.00: Foredrag ’Et lykkeligt vægttab’ på Studenterhus Odense
Kom og hør er foredrag med Katrine Gisiger, som er PB i Ernæring og Sundhed og mindfulness-instruktør. Hun arbejder med kognitiv kostvejledning, gruppeforløb og sundhedsevents.

Til foredraget kan du blandt andet høre om mentale værktøjer til at slippe overspisning, få inspiration til at arbejde dig ud af følelsesmæssig spisning og få forståelse for motivation, vaner og adfærd.

Læs mere om Katrine Gisigers foredrag her.

Søndag kl. 21.00: Oscar Night på Cafe Biografen
På søndag afholdes det prestigefyldte Oscarshow i Hollywood, hvor de fornemme Oscarstatuetter uddeles for 90. gang. I den anledning inviterer Cafe Biografen dig ind i biografens intime omgivelser, hvor temaet er ”Kom som du er” – uanset om du er til gallatøj eller afslappet pyjamas. Cafe Biografen byder på lækre økologiske bobler fra Kjær Sommerfeldt og spændende øl fra Albanis mikrobryggeri. Derudover har baren åben hele natten, hvor det også er muligt at købe varm mad til ekstra venlige priser.

Se programmet og køb sin billet til Cafe Biografens Oscar Night her.

For familien

Søndag kl. 12.00: Børnefødselsdag for alle i Cafe Odeon Social
Når Odeon holder 1-års fødselsdag, skal børnene ikks snydes. Derfor holder de også en rigtig børnefødselsdag. Her vil der vare masser af leg, skattejagt, stopdans, varm kakao, friskbagte boller og lagkage.

Alle børn og barnlige sjæle er velkomne og det er gratis at deltage.

Søndag kl. 6.30 og 10.30: Børnekoncert med Babybandet på Kulturmaskinen
På søndag byder Babybandet på en legestund med musik og bevægelse for hele familien. Til denne koncert har Babybandet sammensat et udvalg af deres bedste sange til en koncert de kalder ”Babybandets Blandede Bolcher”.

Læs mere om Babybandets koncert og køb din billet her.

Kultur

Fredag kl. 19.30: Catch Me If You Can på Odense Teater
Er du musicalelsker, så smut forbi Odense Teater i weekenden. Her kan du se den swingende broadwaymusical Catch Me If You Can, som handler om den charmerende, sympatiske storsvindler Frank Abagnale, der vokser op i et fint kvarter, men begynder at småsvindle efter farens konkurs og forældrenes skilsmisse. Svindlerierne tager til og fører til en hæsblæsende forbryderjagt ledt an af FBI-agenten Carl Hanratty. Forestillingen og sangene opføres på dansk.

Varighed: 2 timer og 30 minutter.

Du kan se mere her.

Fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00: Forestillingen Forbrændt på Odense Teater
Fredag og lørdag kan du opleve en poetisk, barsk og rørende forestilling om smerte og håb. Da tvillingerne Jeanne og Simon mister deres mor, bliver det begyndelsen på en følelsesladet opdagelsesrejse i morens – men også deres egen – historie. Det bliver en hvirvelvind af stærke følelser og drama.

Varighed: 2 timer og 45 minutter.

Læs mere og køb din billet her.

Fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00: Forestillingen Intet på Odense Teater
I Intet filosoferes der over, hvad der er meningen med det hele. Ifølge drenge Pierre Anthon er svaret INTET, for jorden kommer alligevel til at gå under, det hele er ligegyldigt, der findes ingen mening, og intet betyder noget. Han sætter sig derfor op i et træ og nægter at komme ned. Pierre Anthons klassekammerater beslutter sig for at bevise, at der findes ting med betydning. De begynder at samle en fælles dynge af betydning, som skal få Pierre Anthon ned fra træet. De bliver mere og mere modige og kræver stadig mere af hinanden for at tvinge Pierre Anthon til at indrømme, at han tager fejl – og det ender med at løbe af sporet. Helt af sporet.

Varighed: 1 time og 20 minutter.

Se mere her.

Fredag kl. 20.00: Trylleshow med Rune Klans assistent på Teater Momentum
Rune Klans assistent, Anders Lilleøre, er ude med sit eget show, hvor han river publikum rundt i manegen med sine tryllerier. Her kan du forvente underholdning, forundring og forbløffelse på en gang, når Anders Lilleøre præsentere dig for mystik og magi.

Læs mere om trylleshowet her.

Shopping

Lørdag kl. 08.00-13.00: Torvedag
Alle lørdage året rundt er der torvedag på Sorte Brødre Torv, som ligger ved Claus Bergs Gade. Her kan du købe alt fra frisk frugt og grønt til nyfanget fisk og friskrøget rygeost.

Lørdag-søndag kl. 10.00-16.00: Retroguld og Hello Vintage holder marked i DOK5000
Denne weekend kommer det store vintagemarked ‘Hello Vintage’ og interiørmarkedet ‘Retroguld’ atter til Odense. Det betyder, at du både lørdag og søndag kan gå amok i vintage- og retrofund i DOK5000 på havnen fra klokken 10 til 16.

Helle Vintage har et helt særligt koncept, hvor du betaler 40 kr. i entré til deres kilo-marked. Herefter betaler du 200 kr. pr. kilo tøj, du køber. Og der er masser at vælge mellem, for der er mere end 2,5 tons lækkert vintagetøj fra 60-70-80-90’erne.

På Retrogulds luksusloppemarked kan du finde det bedste inden for retro-interiør. Der sælges udelukkende håndplukkede sager i meget høj kvalitet, så du undgår de mindre spændende kræmmerboder, som du måske kender dem fra mange af landets almindelige loppemarkeder. På markedet møder du et mix af professionelle skattejægere og private instagrammere, der sælger ud af deres lager.

Du kan læse mere om de to markeder i MigogOdenses artikel, eller du kan besøge retromarkedets event her og vintagemarkedets event her.

Lørdag-søndag kl. 10.00-16.00: Butikkerne i Tarup Center holder åbent
Tag på shopping i det hyggelige Tarup Center, der holder åbent lørdag og søndag klokken 10-16.

Lørdag-søndag kl. 10.00-16.00: Åbent i Odense City
Butikkerne i Odense City holder åbent hver lørdag og den første søndag i hver måned fra klokken 10 til klokken 16. Så tag familien, vennerne eller kæresten under armen til en god shoppetur i midtbyen og hold varmen med en dejlig kop varm kakao. Enkelte butikker kan have søndagslukket

Lørdag-søndag kl. 10.00-17.00: Åbent i Rosengårdcentret
Hver lørdag og søndag holder Rosengårdcentret åbent fra klokken 10 til klokken 17. Enkelte butikker kan dog holde søndagslukket.

Del artikel

Andre læser også