Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Endnu en lukning: Kendt og elsket pub har drejet nøglen

Af Jens Erik Møller
Arkivfoto
Arkivfoto

Med den iøjnefaldende mini-helikopter hængende over indgangen, har Air Pub i Kongensgade siden 1988 været et fast del af bybileldet i Odense. Men nu er det slut. Forpagterne bag Air Pub, Leif og Lisbeth Kjærgaard, har nemlig valgt at dreje nøglen. Det skriver Fyens.dk.

Selvom det ser meget sort ud for Air Pub, så er der stadig en lille chance for, at den legendariske pub overlever. Ifølge Fyens.dk så efterlyser Henrik Hagerup, der ejer Air Pub, en ny forpagter til pubben. Der stilles dog ikke noget krav om, at Air Pub-navnet videreføres, eller at helikopteren bliver hængende. En ny forpagter kan derfor vælge at åbne et helt andet sted, hvis vedkommende hellere vil det.

Oprindeligt var det Henrik Hagerups forældre, Viktor og Bente Hagerup, der i 1988 åbnede Air Pub og hængte den ikoniske helikopter op i gågaden. Efter Viktor Hagerups død lukkede stedet i 2016, men genåbnede sidste år, da Leif og Lisbeth Kjærgaard overtog forpagtningen af stedet. Nu er der så sat et foreløbigt punktum.

Selvom listen over nyligt lukkede restauranter, barer og værtshuse i Odense er lidt for lang, så åbner der heldigvis også nye fede steder i byen. Senest er blandt andet brewpubben Anarkist Beer and Food Lab i Albanis gamle tapperihal kommet til, men også Mikkeller og Dunk Bar er eksempler på, at der stadig dukker nye værtshuse og ølbarer op i det odenseanske bybillede.

 

Del artikel

Andre læser også