Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I næste uge: ENDNU en vej i Odense C bliver til cykelgade

Af Christina Frederiksen
Tim Vermund.
Tim Vermund.

Der har været sagt og skrevet meget om Odenses grønne mobilitetsplan.

Men faktum er, at en del af Jernbanegade fra i dag af bliver omdannet til gågade.

Klima- og miljørådmand Tim Vermund, som er én af mobilitetsplanens fremmeste fortalere, var selv forbi Jernbanegade her til formiddag, da de rød- og hvidstribede afspærringsskilte var blevet sat op.

Fremover skal stykket af Jernbanegade, der går fra Slotsgade til Vindegade, være gågade med plads til cyklister. Det er altså slut for trafikanter i bil med at køre denne vej.

Men de store trafikale forandringer slutter ikke her.

Al kantstensparkering sløjfes

For allerede i næste uge kaster vejarbejderne sig over endnu en central vej i Odense C.

Slotsgade skal nemlig omdannes til cykelgade.

Det vil sige en gade, hvor bilerne gerne må køre – på cyklisternes præmisser.

Det drejer sig om hele Slotsgade fra Asylgade og hen til svinget, hvor Klostervej starter.

Omdannelsen af Slotsgade påbegyndes i den kommende uge.

Alle kantstensparkeringspladserne i Slotsgade forsvinder for i stedet at gøre plads til flere cyklister og mere grønt uderum.

Parkeringspladserne foran KAATSU Fitness bliver ligeledes sløjfet. Disse bliver i stedet omdannet til et aktivitetsrum for børn.

Det samme gør parkeringspladserne ved Jernbanegade Børnehus, der bliver lavet om til en cykellegeplads.

Både arbejdet med omdannelsen af Jernbanegade til gågade og Slotsgade til cykelgade forventes afsluttet i slutningen af juni.

Herefter er næste skridt at omdanne resten af Jernbanegade ud til Østre Stationsvej til cykelgade.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.