Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Energi Fyn inviterer: Festival for hele familien

Af Christina Frederiksen
Foto: Daniel Hollister
Foto: Daniel Hollister

Onsdag den 7. september kl. 14-18 inviterer Energi Fyn til Energifestival. Her vil der være underholdning for både store og små og rig mulighed for blandt andet at høre mere om de rekordhøje energipriser. 

Energi Fyn byder inden for til en eftermiddag fyldt med masser af viden om energi og underholdning for både store og små.

Energipriserne er steget voldsomt, og netop nu oplever vi ekstremt høje priser på både el og naturgas. Det påvirker rigtig mange af vores kunder og andelshavere.

Bent Agerholm, adm. direktør, Energi Fyn.

– Vi har sammensat et spændende program med fokus på god energi. Man kan blandt andet høre Sara Lygum fra 3xBelliggenhed fortælle om god energi, møde vores medarbejdere og høre mere om vores mange forskellige aktiviteter, få mad fra food trucks og deltage i forskellige sjove aktiviteter med fokus på energi, fortæller Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn.

Rekordhøje energipriser

Energimarkedet og i særdeleshed de meget høje energipriser er for alvor kommet på alles læber. 

– Energipriserne er steget voldsomt, og netop nu oplever vi ekstremt høje priser på både el og naturgas. Det påvirker rigtig mange af vores kunder og andelshavere, fortæller Bent Agerholm.

Han håber, at mange fynboer vil lægge vejen forbi Energi Fyn på Sanderumvej 16 i Odense den 7. september og høre mere om, hvorfor priserne stiger, og hvad man selv kan gøre for at spare på forbruget.

– Som andelsselskab er det vigtigt for os at have en god dialog med vores andelshavere og kunder. Derfor åbner vi dørene den 7. september og inviterer til Energifestival. Vi står klar med masser af viden om energi og gode råd, som kunderne og andelshaverne kan gøre brug af i en tid, hvor mange er udfordrede i forhold til de høje priser, lyder det fra Bent Agerholm.

God energi i hjemmet og hverdagen

Energifestivalen byder blandt andet på oplæg, hvor Sara Lygum sætter fokus på, hvad vi har til fælles som fynboer, hvad vi er stolte af, hvor vi skiller os ud, og hvordan vi får endnu mere energi ind i hverdagen ved at tage stilling og træffe bevidste valg.

Man kan også blive klogere på de syv vigtigste ting, man skal vide om elbiler og opladning. Og børnene kan dyste mod YouTuberen Lasse Vestergaard, få ansigtsmaling og give den gas på en hoppeborg.

Kom tæt på repræsentantskabet

Der er netop nu valg til Energi Fyns repræsentantskab, og til Energifestivalen kan man høre mere om, hvad Energi Fyns repræsentantskab er, og hvilken rolle det spiller.

– Det er nok de færreste fynboer, der til daglig tænker over, at de sammen med 215.000 andre andelshavere ejer Energi Fyn og dermed kan få indflydelse på, hvordan vi skaber værdi og bidrager til udviklingen på Fyn, siger Bent Agerholm og forklarer:

– Man er andelshaver og dermed medejer af Energi Fyn, hvis man bor i vores forsyningsområde, som dækker omkring trefjerdedel af Fyn. Hvert fjerde år holder vi valg til vores repræsentantskab. I år skal der vælges 93 repræsentantskabsmedlemmer blandt vores andelshaverne.

Alle vores andelshavere har mulighed for at stille op og stemme. Én elmåler giver én stemme.Overvejer man at stille op til Energi Fyns repræsentantskab, er det en god idé at møde op til Energifestivalen. Her kan man nemlig møde nuværende repræsentantskabsmedlemmer og høre mere om, hvordan det er at være en del af Energi Fyns repræsentantskab.

Om Energifestivalen

• Energifestivalen holdes onsdag den 7. september kl. 14-18 hos Energi Fyn på Sanderumvej 16 i Odense.

• Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

• Der vil være underholdning for store og små, masser af viden om energi, sjove aktiviteter, konkurrencer og food trucks.

• Man kan blandt andet høre Sara Lygum fortælle om god energi, møde Energi Fyns medarbejdere, få gode råd og vejledning og blive klogere på, hvordan det er at være en del af Energi Fyns repræsentantskab.

• Læs mere om Energifestivalen på https://www.energifyn.dk/valg/om-energi-fyn-valget/energifestival/ 

Om Energi Fyn-valget

• Man er andelshaver hos Energi Fyn, hvis man bor i Energi Fyns forsyningsområde og har en elmåler fra Vores Elnet.

• Som andelshaver kan man stille op til repræsentantskabet fra den 29. august til den 18. september.

• Selve valget finder sted fra den 17. oktober til den 11. november.

• Det nye repræsentantskab indtræder den 1. januar 2023 og sidder de følgende fire år.

• Alle andelshavere har modtager information om valget med posten.

• Man kan læse mere om repræsentantskabsvalget på www.energifyn.dk/valg   

Del artikel

Andre læser også