Epidemisk niveau: Sygdom er i eksplosiv vækst lige nu
Mycoplasma pneumoniae.
Det latinske navn siger dig nok ikke så meget.
Men Mycoplasma pneumoniae-infektionen, der også er kendt som kold lungebetændelse , er i stigning i disse uger.
Det fortæller Lars Østergaard, ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, til TV 2 Østjylland.
“Vi ser stadigvæk en stigning, og den har været kraftig. Vi kan selvfølgelig ikke sige, hvornår denne kurve topper, men på et eller andet tidspunkt vil den gå ned igen,” siger overlægen til mediet.
Fra uge 29 i sensommeren, hvor der var omkring 400 påviste smittede personer, ligger tallet i uge 46, midt i november, på lige godt 2.600 påviste smittede.
Sygdommen smitter på samme måde som corona – derfor er det en god idé at holde afstand, ikke være på syge personer – og undgå at være for mange sammen.
Kold lungebetændelse giver symptomer som let feber, særligt hoste om natten, hovedpine og muskelsmerter.
Hosten kan ofte blive ved i flere uger.
Sygdommen går som regel over af sig selv, men behandling med antibiotika kan blive nødvendig.