Fund i Odense: Kåret til et af de mest spektakulære i Danmark

Pyntesyge jernalderfolk i ternet tøj, Nibes store sildeeventyr og 11.000 år gamle træplatforme fra jægerstenalderen samt en bro under vandet i Odense.

Det er bare nogle af de ting, der har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsens årlige Top 10 over de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i det forgangne år.

Landets museer har i årets løb haft meget travlt med arkæologiske undersøgelser, og igen i år kan museerne i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen præsentere en Top 10 over årets imponerende arkæologiske fund og naturvidenskabelige resultater, der er fremkommet rundt omkring i landet i 2022.

Dukkede op i den varme sommer

Her har en helt særlig stensætning i Odense Å, som blev opdaget i år skabt store overskrifter rundt omkring.

Det viste sig nemlig at være fundamentet til en middelalderbro over Odense Å.

I den varme og nedbørsfattige sommer 2022 fremkom flere spændende fund og fortidsminder frem fra floder og søer rundt om i Europa, efterhånden som vandstanden faldt.

Også i Odense Å, hvor et 13 m langt og 6 m bredt stenbælte med omkring 60 store stenblokke pludselig dukkede frem.

Museum Odense fandt et trug af egetræ kilet ind mellem to sten i konstruktionen, og man håber nu på, at en årringsdatering af dette stykke kan give mere viden om konstruktionens alder.

Der er tale om et fundament til en bro, som ligger op mod 1,5 kilometer fra den nærmeste middelalderlandsby, og den peger ikke mod kendte vejsystemer i landskabet.

På plateauet oven for det nordlige brofæste og kun ca. 125 meter herfra har Museum Odense dog tidligere udgravet dele af en bebyggelse fra 12-1300-årene.

En adgangsvej

Det er nærliggende at se bebyggelsen i sammenhængen med broen, idet broen kan have skabt adgangsvej mellem den udgravede bebyggelse og det plateau, hvorpå landsbyen Hjallese og dermed den nærmeste middelalderlige sognekirke ligger.

Fundene fra bebyggelsen rummer flere elementer, der indikerer en tilknytning til det nærliggende Dalum Kloster.

Imidlertid blev bebyggelsen nedlagt efter blot et par generationer – måske fordi klosterets anlæggelse af en vandmølle nedstrøms broen medførte en så kraftig hævning af vandspejlet, at broen ikke længere kunne anvendes, og beboerne derfor ikke kunne besøge sognekirken på den anden side af åen.

Herefter forsvandt bebyggelse og bro i glemslen uden at sætte sig spor i skriftlige kilder i knap 800 år.

Kun en usædvanlig tør sommer bragte igen dette imponerende fortidsminde op til overfladen for en stund.