Få de gode råd her: Sådan rydder du sikkert op efter nytårsaften
Første dag på året for mange lig med træthed, tømmermænd og en dag på langs.
Men hvis du er husejer, er skal noget af dagen også bruge på at rydde op i og omkring husstanden.
Fortorve, villaveje og cykelstier er fyldt med fyrværkeri, men hvordan er det nu lige med oprydningen af fyrværkeri?
Der er forskel på, hvad du skal gøre af brugt og ubrugt fyrværkeri samt fusere efter nytårsaften.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen.
Sådan bortskaffer du brugt fyrværkeri
Fyrværkeri, som er fyret af, er almindeligt brandbart affald. Det kan man feje op på en skovl og komme i skraldespanden.
Om man kommer det i sin egen skraldespand eller afleverer det til forhandleren, er der ikke regler for. Men man skal selvfølgelig være sikker på, at fyrværkeriet er helt slukket, før man smider det ud eller tager det med.
Fyrværkeri, du ikke har fået fyret af, kan du vælge at opbevare derhjemme og bruge året efter.
Affyret fyrværkeri kan du aflevere på genbrugspladsen.
Ikke-affyret, lovligt fyrværkeri skal du aflevere på genbrugspladsen som farligt affald, hvor man kan sikre korrekt behandling.
Leverer du ubrugt fyrværkeri tilbage til forhandleren, skal du transportere det sikkert, ligesom da du købte det.
Skaf dig sikkert af med fusere
Du skal aldrig gå tilbage til en fuser for at tænde den igen. Men du kan godt fjerne den efter et stykke tid.
“Vi opfordrer til, at man fjerner fusere, så børn ikke bliver fristet af at forsøge at tænde fyrværkeriet i dagene efter nytår – men det er en voksenopgave at fjerne dem, og man skal være varsom.
Vent minimum en halv time, fra du forsøgte at tænde fyrværkeriet, til du fjerner det. Fej det op på en skovl og kom det i en spand med vand. Så er du sikker på, at eventuelle gløder bliver slukket. Husk sikkerhedsbriller, når du gør det,” oplyser Sikkerhedsstyrelsen.
Har fuseren stået ind til dagen efter, så tag en skovl og kom batteriet i en spand, du kan fragte det i. Er du det mindste i tvivl om, at der kan ligge gløder og ulme i fyrværkeriet, så pøs vand på.
Fusere kan ligesom ubrugt fyrværkeri leveres på genbrugsstationen som farligt affald, da de indeholder krudt. Igen – tjek, hvilken genbrugsstation i kommunen, der tager imod farligt affald.
Leverer du fuseren tilbage til forhandleren, er det forhandlerens ansvar at skaffe sig sikkert af med den.