Få en gratis prøvetræning: Hjælper sportsudøvere med at optimere deres fysik
Vindt Physique består af et hold forskellige coaches i form af både fysioterapeuter, personlige trænere og kostvejledere.
De hjælper alle typer mennesker med at nå deres mål. Ét af deres specialer er ‘sports performance’, der hjælper sportsfolk med at performe, optimere og nå næste niveau.
Det kan være alt fra boksere til fodbold- og håndboldspillere. Og lige nu tilbyder de en gratis prøvetræning til netop dette forløb.
Når du køber et forløb hos Vindt Physique bliver du tilknyttet en coach, som er med dig hele vejen. Under hele forløbet vil I have jævnlig kontakt, så du har de bedste forudsætninger for at sikre dig de bedste resultater.

Hjælper elitesportsudøvere med kropslig forståelse og udvikling
Aske Kristiansen er sports performance coach hos Vindt Physique, og han hjælper alle former for atleter.
“Alle kan være med, hvis de har en sportsgren. Jeg har primært unge mennesker, som har ungdomskontrakter i deres klubber.
De er typisk meget udviklingslystige og vil gerne op på næste niveau,” fortæller Aske Kristiansen.
Han hjælper selvsagt ikke sportsudøverne med selve deres sportsgren. Han træner altså ikke unge fodboldspillere i, hvordan de skal tackle modstanderen, men derimod hvordan de skal bruge deres krop og få det mest optimale ud af den.
Derfor er det vigtigt for Aske Kristiansen, at komme helt tæt på klienten og dennes fysiske udfoldelse på banen:
“Jeg tager ud og ser alle deres kampe. Så kan jeg bedre hjælpe dem ved at kigge på deres bevægelse, mens de udøver deres sport.”

Har trænet nuværende Superliga-spiller
Aske Kristiansen har blandt andet hjulpet unge Markus Jensen fra han spillede U19-fodbold og til nu, hvor han spiller for Odense Boldklub.
“Han var et meget stort talent. Han manglede lidt power og hurtighed og generelt kropslig forståelse. Jeg gik så ind og satte et program op, trænede ham og evaluerede fra gang til gang, hvordan det gik,” fortæller Aske, som altid er meget opmærksom på, at træningen ikke må overbelaste spillerne:
“Vi presser ikke udviklingen mere end højst nødvendigt. Vi kræver aldrig 20% ekstra, hvis det vil blive overbelastende for kroppen.”.
Et forløb kan skrues sammen alt efter ønsker, behov og økonomi. Ifølge Aske er det optimalt at skrue forløbet sammen, så klienten er inde hos ham to gange om ugen.
Der kan også være tale om online forløb med ugentlige samtaler, hvor Aske ser alle kampe og retter til løbende.
Skulle spilleren få en skade, er Aske også behjælpelig med genoptræning.

Sådan får du en gratis prøvetræning
Kunne et forløb hos Aske Kristiansen lyde som noget for dig? Så tilbyder Aske en times gratis prøvetræning, så du kan prøve det af og finde ud af, om det er det rette match for dig.
Du skal blot skrive en privatbesked til Aske Kristiansen på Instagram, så I kan aftale nærmere. Du finder ham på @aske_kristiansen.
Du kan læse mere om Vindt Physique her.
Du finder Vindt Physique på Islandsgade 12, 5000 Odense C.