Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få perfekt hår til sommeren

Af Redaktionen

Sommeren er over os, og det betyder, at du rigtigt skal ud i sommervejret og vise din stil frem fra den bedste side.

Du har nok allerede styr på tøjet, men hvordan står det til med håret?

I denne artikel kigger vi nærmere på nogle frisører til dig, der bor i Odense, ligesom vi kommer med nogle simple tips til din hårstil.

Frisører i Odense

Som nævnt kommer vi lige med nogle bud på, hvor du skal bevæge dig hen, hvis du er bosat i Odense eller omegn og gerne vil have en fed frisure, hvor det lige bliver klippet til, så det passer til sommervejret.

Bellacci Frizisto

Adresse: Vestergade 102, 5000 Odense C
Telefon: 66 19 25 10

Her har du første bud på et sted, hvor du nok skal komme ud med en frisure i særklasse. Ikke nok med at du giver dit look prikken over i’et, så kan du også forkæle dig selv lidt ekstra undervejs.

Du kan nemlig nyde en cappuccino, en latte eller en kop kakao i deres kaffebar, mens du venter – det er altså forkælelse.

Trend of Hair

Adresse: Overgade 14, 5000 Odense C
Telefon: 66 13 85 13

Her vil du ligeledes gå fra med et smil på læben, da kvaliteten og servicen altid er i top. Ydermere findes der to andre saloner i Odense (Tarupcenteret og Vesterbro 4), så uanset hvor du holder til, har du ikke langt til en frisør fra denne kæde.

By Holst

Adresse: Klaregade 35, 5000 Odense C
Telefon: 66 14 66 14

Hvis du kan lide en frisør, der sætter dig i fokus og prioriterer en god dialog under klipningen, er dette stedet for dig. Salonen beskriver sig selv som værende nytænkende og i konstant udvikling, men hele tiden med kunden og relationen mellem frisør og kunde i fokus.

Gør det selv

Er du studerende, eller føler du selv, at du har styr på alt, når det kommer til hårfarve, er der jo ingen grund til at besøge frisøren, og de penge, du sparer, kan du bruge på en cocktail eller øl i solens stråler.

Når det kommer til hårfarven, er der mange muligheder, men hvad skal du vælge denne sommer?

Moden dikterer lige nu, at du skal have striber i håret, så det er bare med at komme på jagt efter de rette toningsfarver eller skyllefarver, så du kan få være med på sommerens hårmode.

Klip håret selv

Det her kræver, at man har træning eller meget mod. Til kvinder vil vi anbefale, at det maksimalt er spidserne, man kaster sig over, hvis man vil spare frisørregningen.

Til drengene derimod er det lidt en anden snak. Det er nemlig utrolig populært med undercut, og det er egentlig ikke den sværeste frisure, så længe du har de rette midler.

Med en god hårtrimmer, hvor du selv kan indstille længden, kommer du rigtig langt. Lad eventuelt en ven være behjælpelig. Det tager måske længere tid end hos frisøren, men det er bestemt muligt at klare på egen hånd.

Du kan se en god guide her

Plej håret med gode produkter

Hvis du er typen, der ikke gider bruge oceaner af tid på dit hår, men stadig gerne vil se godt ud, kommer du langt med nogle gode hårprodukter. En ugentlig hårkur i god kvalitet er guld værd for dit hår, især når det er udsat for solens stråler og saltvand i løbet af sommeren.

Hvis du ligeledes investerer i en god shampoo og balsam, kan dit hår meget lettere holde til den hårde behandling, det ikke kan undgå at få i sommermånederne.

Et stylingprodukt du nemt og hurtigt kan bruge i dagligdagen er saltvandsspray. Med det ved hånden kan du lynhurtigt forvandle fladt morgenhår til en lækker, bølget manke, der ligner en million.

Del artikel

Andre læser også