MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få Tessa hjem i stuen: Odense-firma hjælper Roskilde Festival med nyt koncertformat

Af Michael Qureshi
PR-foto Roskilde Festival
PR-foto Roskilde Festival

Fredag og lørdag giver de fremadstormende rappere Tessa og Artigeardit to unikke minikoncerter som led i indsamlingsbegivenheden ”Roskilde Festival – do it yourself.”

Roskilde Festival har i samarbejde med det digitale Odense-bureau Tokerød Plus indspillet koncerterne med hjælp fra AR-teknologi, som gør, at brugerne med skærmen fra mobiltelefonen kan placere kunstnerne hjemme i eks. stuen eller i haven.

 I denne uge ville omkring 130.000 musik- og festivalelskere have valfartet til Roskilde til den årlige festival, hvis det ikke havde været for covid-19.

I stedet hjælper Roskilde Festival nu deltagerne med at skabe deres egne festivaler derhjemme under navnet ”Roskilde Festival – do it yourself.”

Det betyder, at det fredag og lørdag er muligt at opleve to helt nye minikoncerter med to af landets vigtigste unge rappere, Tessa og Artigeardit.

Det sker gennem appen Roskilde Festival DIY Concerts, som præsenterer et helt nyt og banebrydende koncertformat til smartphone.

 Få digitalt koncertbesøg derhjemme

I et samarbejde med det digitale bureau Tokerød Plus med hovedkontor i Odense har Roskilde Festival fået indspillet koncerterne ved hjælp af AR-teknologi.

Med augmented reality-teknologien kombinerer appen live-optagelser med brugerens egne omgivelser.

Det betyder, at man med skærmen på sin mobiltelefon kan placere Tessa eller Artigeardit et vilkårligt sted og se dem optræde på eks. brugerens græsplæne, i stuen, på stranden eller et helt fjerde sted.

Brugeren skaber altså nøjagtig den scene og ramme, man ønsker for sin egen koncertoplevelse med vennerne. Deltagerne kan også selv træde ind i billedet og optræde ”sammen” med de to rappere og dele det efterfølgende.


Gør det digitale menneskeligt

Dermed får teknologien et menneskeligt ansigt, konkret anvendelse og skaber værdi, påpeger Harald Reedtz Tokerød, strategisk rådgiver og partner i Tokerød Plus.

“Roskilde Festival har vist en enorm nysgerrighed og åbenhed for at bruge nye digitale teknologier til at skabe nye og anderledes oplevelser.

Derfor har det overhovedet kunne lade sig gøre, at vi har kunne nå fra idé til endeligt produkt på meget kort tid, og derfor har det været et helt fantastisk og spændende projekt at være en del af.

Samtidig er projektet et meget konkret udtryk for vores mission i Tokerød Plus; at vi arbejder for at gøre det digitale menneskeligt og håndgribeligt. Det er det i høj grad, når de to rappere står hjemme hos brugerne.”

Støttekoncert med fokus på unge

Roskilde Festival DIY Concerts kan anvendes på iOS og Android.

Appen er gratis og kan bruges af alle, uanset om man deltager i Roskilde Festivals øvrige aktiviteter.

Man kan samtidig købe støttearmbånd for at samle penge ind til gavn for unge – ligesom Roskilde Festival gør i forbindelse med sine fysiske festivaller.

“Det centrale for ’Roskilde Festival – do it yourself’ er, at vores deltagere kan skabe de bedst mulige festivaler derhjemme. Vi ønsker altid at prøve nye ting af, og her har vi fået uvurderlig hjælp og sparring af Tokerød Plus.

Det vigtigste er naturligvis, at det er en god oplevelse for vores deltagere. Derfor håber vi, at de her to minikoncerter kan være en god tilføjelse til hjemmefestivalerne, og at folk samtidig støtter vores indsamling, så vi også i år kan donere et beløb til gavn for unge,” siger Roskilde Festivals chef for kommunikation og marketing, Mads Mikkelsen.

 Læs mere om ‘Roskilde Festival – do it yourself’ og se koncerterne her i weekenden på den nye fede måde lige her 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien