Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få tips og tricks til julebagningen: Mette Blomsterberg holder foredrag i Odense

Af Nathalia Hentze Nielsen

Julen er lige rundt om hjørnet, men hvis du endnu ikke er kommet i julehumør, er det med at komme afsted til årstidens hyggeligste foredrag.

Mette Blomsterberg kommer til Magasinet i Odense med sit foredrag Kickstart julen med Mette Blomsterberg, hvor hun fortæller om sine elskede juletraditioner og indvier publikum i brugbare bage- og desserthemmeligheder.

Foredraget foregår tirsdag den 26. november fra kl. 19.00 til 21.00 – så man har masser tid til at gøre praktisk brug af Mette Blomsterbergs konditortips og tricks til ens egne julegodter.

Sideløbende fortæller hun også om sin egen rejse fra den første lille kage til at blive en succesfuld konditor på TV sideløbende med mange iværksætterprojekter. Det er en rejse, der har været fyldt med slid og bump på vejen, men i høj grad også stor glæde og masser af energi.

Du skal heller ikke snydes for faktisk at nyde nogle af konditorens egne kager. Mette deler små, lækre smagsprøver ud i løbet af aftenen.

Passion for konditorfaget

Mette Blomsterberg er uddannet konditor fra det landskendte Kransekagehuset i København og har i løbet af de sidste ti år etableret sig som en fast del af danske TV-stuer.

Hun har bl.a. været dommer i Den store bagedyst, lært os at lave desserter i Det søde liv og kokkereret sammen med James Price i Price og Blomsterberg.

Udover hendes fantastiske håndværk og passion for konditorfaget er Blomsterberg også kendt som en nærværende fortæller, og publikum kan se frem til et underholdende og energisk foredrag, hvor hun deler ud direkte fra hjertet.

Mangler du en adventsgave eller har du bare brug for en god anledning til at invitere venner og familie ud, er foredraget et rigtigt godt bud på en aften, hvor råhygge og julestemning er i højsædet.

Hvad: Kickstart julen med Mette Blomsterberg’
Hvor: Magasinet, 5000 Odense C
Hvornår: Tirsdag 26. november, 19.00-21.00

Køb billetter hos Tikko lige her.

Del artikel

Andre læser også