MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Facebookopslag breder sig: Ukendte odenseanere opfordrer til kæmpe corona-fest

Af Stine Kjølby Christensen
Arrangørerne har valgt at bruge øllen med navnet
Arrangørerne har valgt at bruge øllen med navnet "Corona" i deres Facebook-opslag.

I forbindelse med spredningen af covid-19 smitte har regeringen vedtaget et forsamlingsforbud, der betyder, at ikke mere end 10 personer må samles.

Af samme årsag er alle restauranter, værtshuse og barer blevet påbudt at holde lukket.

I Odense har det ikke alle steder været lige nemt at overbevise folk om, at disse regler skulle overholdes. Derfor er der også udskrevet flere bøder i byen af Fyns Politi.

Det har dog ikke stoppet “feststemningen”.

På Facebook florerer der i øjeblikket et opslag, hvor ukendte arrangører opfordrer til at mødes til “KÆMPE CORONA-FEST” i Munke Mose i Odense på fredag.

Fest … eller demonstration?

Det er dog åbenbart ikke kun festlige tanker, der lægger bag invitationen.

Da det endnu er lovligt at samles til eksempelvis en politisk demonstration, har arrangørerne tilføjet i bunden af begivenheden:

“Med ‘coronafest’ menes ‘politisk demonstration mod regerings klima- og coronapolitik”, skriver de.

Baggrunden for demonstrationen er beskrevet således:

”Politikerne gør alt for at redde nogle få gamle fra corona, men intet for at redde de unge fra klimaforandringer”

Resten af opslaget er dog en helt anden historie. Her opfordres deltagerne nemlig til at medbringe egne drikkevarer og højtalere:

“Musik og drikkelse er ikke inkluderet, da vi søger at beskytte arrangementes identitet for at forhindre myndighedernes overgreb. Tag derfor gerne egen drikkese og egne bærbare højtalere med. Vi sørger for en synkroniseret playliste.” skriver de.

Ukendte afsendere

TV2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der fortæller, at de er opmærksomme på begivenheden.

“Fyns Politi er bekendte med det nævnte arrangement, som er delt på flere facebooksider. Endvidere har flere borgere i løbet af dagen i dag også skrevet til os for at gøre os opmærksomme på det,” lyder det fra politiinspektøren til TV2 Fyn.

Indtil videre er der ingen der ved, hvem afsenderen på opslaget er.

Fyns Politi opfordrer naturligvis til, at man følger alle regeringens anvisninger – og dermed holder sig fra det.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien