MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fællesskål og højt humør: Kom med til Danmarks største virtuelle ølsmagning

Af Emil Kjær Jørgensen

Selvom vi lever i en på mange måder underlig tid, lever vi også i en digital verden, hvor alt kan lade sig at gøre i det virtuelle univers … hvis man er lidt omstillingsparat.

Mange danskere går en påskeferie i møde, hvor påskefrokoster og oplevelser med familie og venner må aflyses på grund af coronavirus.

Men bare rolig! Man kan sagtens stadig “mødes”  om en dejlig tår øl.

Sæt kryds i kalenderen langfredag i påsken, d. 10. april, hvor Royal Unibrew i samarbejde med Craft Makers Collective og 12 mikrobryggerier inviterer til Danmarks største virtuelle ølsmagning livestreamet direkte fra Anarkist og de små bryggerier rundt om i landet.

“Som et plaster på såret har vi taget initiativ til denne virtuelle ølsmagning for at give danskerne en anledning og et sted, hvor de kan mødes og skåle – uden at gå på kompromis med myndighedernes anbefalinger,” skriver arrangørerne om ølsmagningen.

Sådan fungerer en virtuel ølsmagning

De 12 bryggerier har fået til opgave at vælge én øl fra deres sortiment, der samles i en kasse og sælges fra Craftmakerscollective.com frem til den 5. april.

Den eneste forberedelse til den virtuelle ølsmagning er altså blot at få købt smagekassen til 349 kr. … og selvfølgelig sørge for, at øllet er koldt fredag d. 10 april.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Craft Makers Collective (@craftmakerscollective) den

“Målet med Danmarks Største Ølsmagning er at give danskerne et sted at samles om god øl i en vanskelig tid. Samtidig skal arrangementet give en håndsrækning til en branche, der kæmper en hård kamp i disse tider.

Vi vil gerne lave en slags virtuelt langbord – en folkefest for alle uanset om man er til pilsner, stout eller IPA’er. Det savner vi her midt i den tid, hvor danske barer, ølværksteder og brewpubs er tørlagte,” skriver de videre.

Følgende bryggerier er med: Svendborgsund Bryghus, Midtfyns Bryghus, Ugly Duck Brewing Co., Ørbæk Bryggeriet, The Man Behind, Anarkist, Fanø Bryghus, Århus Bryghus, Thisted Bryghus, Amager Bryghus, Herslev Bryghus, Svaneke Bryghus.

Fakta

  • Danmarks største ølsmagning i cyberspace er åben for alle.
  • Man kan købe en samlet ølkasse med alle 12 øl, der er med i smagningen, på www.craftmakerscollective.com.
  • Prisen er kr. 349 inkl. moms + fragt og kassen kan blive leveret lige til kundens dør
  • Ølkasserne kan bestilles frem til søndag d. 5. april kl. 23.59.
  • Smagningen vil naturligvis også kunne streames efterfølgende, så man kan nyde de mange øl henover påskedagene, hvis man ikke har mulighed for at se med live om fredagen.
  • Har man ikke mod på at smage sig igennem 12 øl, er man også velkommen til gratis at se med på Danmarks Største Ølsmagning.
  • Ølsmagningen livestreames via facebook.com/anarkistodense.

Du finder info om køb mm. her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien