Fuld sol og 25 grader: Fantastisk sensommer-vejr rammer Odense
Kalenderen siger efterår, men det vil vejrguderne ikke høre tale om.
Allerede i dag kan vi ramme 23 grader og en del sol i Odense, men bare vent …
I morgen stikker det helt af, hvor DMI lover hele 25 grader og fuld sol.
Sådan bliver sensommer-vejret
Dagen starter blidt ud med 20 grader omkring klokken 10 i morgen, torsdag d. 9 september, men allerede her er solen fremme på himlen.
Temperaturen stiger løbende i løbet af dagen; Klokken 12 rammer vi 23 grader og så topper det klokken 14.00 med hele 25 grader.
Hvis du skal ud og slikke lidt sensommer-sol kunne det godt ligne, at det er ved at være sidste chance.
Langtidsprognosen er nemlig knap så varm og solrig, og allerde fredag er solen væk igen. Lørdag siger prognosen den 19 grader og 6 mm regn.