Fantastisk: Stort butikslokale er blevet udlejet

Lokalerne har længe stået tomme, men nu er der godt nyt fra Odense Centrum.
Nye lejere rykker nemlig ind i lokalerne i Torvegade 8.
Det skriver Nordicals på Facebook.
Det er Sct. Knuds Apotek, der flytter ind pr. 1. juni, og det er en kæmpe fordel for beboerne i området.
“…apoteket bliver et stærkt og områdestyrkende supplement til kvarteret, hvor lignende tilbud er sparsomme – og vil uden tvivl bidrage positivt til handelslivet og hverdagsservicen i området,” skriver Nordicals.
Det nye apotek kommer til at ligge lige ved letbanestoppet, Odenses største parkeringskælder under vejen, kort afstand til banegården, gågadenettet og omgivet af stærke brands som Føtex, Lagkagehuset og 7-Eleven.
Udlejningen af Torvegade 8 er del af den positive udvikling som Fisketorvet er inde i.
Tilbage i efteråret kunne vi fortælle, at Fisketorvet 9-15 var blevet udlejet – det var den største udlejning i årevis.
Et par måneder senere kom det frem, at det er Jysk, der rykker ind i de store lokaler.