Far overtog i ’69: Nu fører Anders livsværket videre på helt særlig vis
UGENS FYNSKE VIRKSOMHED – UGE 38
Man kommer måske for at kigge på en ny sofa, men man går derfra med en helt anden oplevelse. Hos Den Gamle Købmandsgaard i Bogense handler det nemlig ikke kun om møbler og brugskunst, det handler om mennesker, sjæl og en historie, der sidder dybt i væggene.
Da Anders Madsen i 2017 købte Den Gamle Købmandsgaard tilbage til familien, var det på ingen måde et ubeskrevet blad, han overtog.
Han var udlært i møbelbranchen i 2002 og havde opbygget en solid karriere hos Jysk. Møbler var hans hjemmebane, men denne her adresse kunne noget helt andet.
Hans far startede forretningen tilbage i 1969, først var det en købmandsbutik med duften af friskmalede kaffebønner, mel og sukker i luften og siden som en klassisk snedkerforretning. I 2007 røg butikken ud af familiens hænder, men ti år senere slog Anders til og bragte stedet “hjem” igen, og han var ikke et sekund i tvivl om hvad der skulle ske.
Mærkes i væggene efter 2½ minut
Hvor mange måske ville have pakket de gamle rum ind i gipsvægge og strømlinet moderne design, valgte Anders den stik modsatte vej.
“Jeg så med det samme, at historien var værd at bygge videre på,” fortæller Anders.
Faktisk tog det ham ikke mere end 2½ minute at indse, at husets sjæl ikke skulle gemmes væk, den skulle være en del af produktet, og den beslutning har han ikke fortrudt et sekund siden.
I dag kigger folk lige så ofte ind for stedets skyld som for møblernes, turister lægger vejen forbi, stamkunder har trådt i butikken i årevis, og enkelte har endda døbt stedet for et levende museum.
For Anders handler det nemlig ikke om det klassiske “Hvad leder du efter?”, når du træder ind ad døren, her starter samtalen et helt andet sted, og filosofien er klar: Først mennesket – så møblerne.
Mer end bare en butik: En fast del af byens hjerte
Den Gamle Købmandsgaard er med tiden blevet et levende samlingspunkt, der følger årets gang i Bogense.

Om sommeren summer gårdspladsen af liv og lækre havemøbler, og butikken er en fast og pulserende del af store begivenheder som Bogense By Night og Rosenfestivalen, hvor op mod 40.000 mennesker kigger forbi Bogense i starten af august.
Når vinterkulden rammer, forvandles gården til et reneste juleeventyr med juletræer, kaner, æbleskiver og julekor, og så bor der naturligvis en julemand på loftet. I tæt samarbejde med den lokale cityforening vækkes han hver den sidste fredag i november, en tradition der er vokset fra 50 til over 130 forventningsfulde børn på gårdspladsen.

Anders ønsker ikke bare at drive en forretning i byen. Han vil være en del af byen.
“Det havde vi ikke forestillet os” Det er netop dét, der gør et besøg hos Anders til noget helt særligt. Man træder ind med én forestilling, og går derfra med en helt anden.
Man kommer måske for at kigge på et spisebord, men ender med at få historien om huset, en god snak og en oplevelse, man ikke havde regnet med, og måske er det i virkeligheden den bedste beskrivelse af det, Anders Madsen har skabt siden 2017: Et moderne møbelhus, hvor historien lever videre i bedste velgående.
Som Anders selv ofte hører fra sine gæster: “Det havde vi simpelthen ikke forestillet os…”
