Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt vild med spa: Farida har fået over 1000 behandlinger

Af Christina Frederiksen
Foto: Privat
Foto: Privat

Du kender hende som én af byens mest populære akupunktører.

Farida Strandberg ejer Corpus Care Clinic i Overgade, og her hjælper hun patienter med alt fra kroniske smerter og stress til kvinder med fertilitetsproblemer.

Men fra december er hun klar med en ny type behandling til alle, der ønsker at forkæle sig selv:

En særlig spa-behandling til den kræsne kunde sammensat af Farida Strandberg selv – for når det kommer til spa-behandlinger er hun selv en kræsen kunde.

“Jamen jeg har nok fået over 1000 spabehandlinger selv,” siger Farida Strandberg og griner.

Hun kan godt selv høre, at det lyder af ret mange.

“Men jeg elsker det simpelthen. Og jeg har en klar holdning til, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide,” siger Farida Strandberg.

For eksempel foretrækker Farida Strandberg altid at blive behandlet af en kvinde.

“De er mere bløde. Selv når der skal tages ved, vil jeg helst have en kvinde. Jeg er ikke vild med, at det bliver for voldsomt,” siger Farida Strandberg og griner.

Hun mindes en tur til Thailand, hvor behandlingen ikke faldt i hendes smag:

“Der brugte behandleren sådan nogle bambusrør, der var formet som piskeris, som man så blev banket på ryggen med. Det kunne jeg ikke lide.

Der er også nogle steder, hvor de klapper én på kroppen bagefter. Det kan jeg altså heller ikke lide,” siger Farida Strandberg og griner.

Farida Strandberg. Foto: Arkiv

Hun tilføjer:

“Jeg har også prøvet at gå fra en behandling i Tyrkiet, hvor behandleren masserede min rygrad – og det må man ikke!”

Men på samme måde som at hun ved, hvad hun ikke kan lide, er hun også helt klar over, hvad hun godt kan lide.

“Jeg har prøvet rigtig mange gode behandlinger, men der er ikke meget, der måler sig med Alter Meierhof Vitalhotel i Flensborg.

De er helt i særklasse. De har nogle virkeligt dygtige behandlere,” siger Farida Strandberg, der så snart hun træder ind på et spahotel kan mærke, hvor niveauet ligger.

“For det første lægger jeg mærke til atmosfæren:

Hvordan bliver man taget imod i receptionen og af behandlerne? Er der styr bookingen? Har man fået en venlig mail om, at de glæder sig til at se én? Den slags.

Nærværende eller ej

Og når man så møder sin behandler, er det faktisk vigtigt, at der er kemi. Det har noget med hendes udstråling at gøre. Er hun nærværende, passioneret, imødekommende, ser hun mig som gæst?

Her efter bliver man ført ned til rummet, hvor behandlingen skal foregå.

Her er det vigtigt, at der er behagelig musik og ikke mindst ægte stearinlys,” siger Farida Strandberg, der har lagt mærke til et lille kneb, som alle luksusstederne bruger:

“Når man lægger sig på maven på briksen, sørger de gode steder altid for, at der står en skål med friske blomster under briksen, som man kigger ned på der, hvor der er hul til ansigtet.

Og på samme måde sørger de for, at der er udsmykning af loftet, som man kan kigge på, når man ligger den anden vej.”

Og det er sådan nogle små ting, der trækker helhedsoplevelsen op. Overordnet er det vigtigt, at det visuelle og alle andre sanser bliver stimuleret, fortæller Farida Strandberg.

Et andet sikkert hit for Farida Strandberg er dufte og olier.

“Som gæst skal man kunne vælge, hvilken duft man gerne vil masseres med. Det kan for eksempel være jasmin, lavendel eller magnolia.

Og så håber jeg altid, at behandleren gør dét, at hun holder hænderne ind under briksen, hvor mit ansigt er og beder med tage tre dybe indåndinger af duften, inden vi går i gang. Det er virkelig en god måde at starte på,” siger Farida Strandberg.

Når selve behandlingen går i gang, kan man hurtigt fornemme, om behandleren er nærværende.

“Du kan sagtens mærke, om hun er mentalt til stede, eller om hun står og tænker på alt muligt andet.

Man kan simpelthen fornemme det på bevægelserne i hendes hænder i de behandlinger, hun laver,” siger Farida Strandberg.

Ikke så meget snak, tak

Og især én ting kan ødelægge en ellers god spaoplevelse:

“Altså, jeg har ofte arbejdet solen sort op til sådan en spabehandling, og jeg gider ikke at snakke. Jeg kommer for at slappe af, og en behandler skal simpelthen have situationsfornemmelse nok til at tie stille.

Hun må meget gerne spørge, om hun trykker for hårdt eller for blødt, men derudover skal der ikke snakkes,” siger Farida Strandberg og griner.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at behandlingen bliver rundet godt af.

“Jeg elsker, at de topper det med en hovedbundsmassage, og at de giver én et hårdt opvredet og varmt håndklæde, som man kan tørre olien af kroppen med til sidst.

Og når selve behandlingen er helt slut, vil jeg meget gerne have, at man får lov til at sidde og sunde sig bagefter,” siger Farida Strandberg.

Der er altså ingen tvivl om, at Farida Strandberg ved, hvad hun taler om, når det drejer sig om spa-behandlinger. Og derfor er der også virkelig noget at se frem til for klienterne hos Corpus Care Clinic.

For pr. 1. december har Farida Strandberg nemlig ansat spa-terapisten, Mariya, der tidligere har arbejdet som behandler på Great Northern i Kerteminde, ét af Farida Strandbergs yndlingssteder.

Marya kommer til at stå for Corpus Care Clinics signatur-spa-behandling, og man kan virkelig begynde at glæde sig:

“Det er en spabehandling, der Indeholder en oplevelse ud over det sædvanlige.

Her bliver du taget igennem en forkælelsesrejse i din egen velværeboble. Her vil alle dine sanser blive stimuleret.

Terapeuten vil sørge for at din oplevelse bliver unik, og at du vil mærke roen dybt inde i din sjæl,” lyder det i beskrivelsen af spa-behandlingen, hvor du selvfølgelig selv kommer til at vælge den olie, du vil masseres med.

Derudover venter blandt andet også tørbørstning af kroppen, peeling og massage af arme og hænder, ryg og ben, inklusive hot stone massage.

Der følger også en fodscrub med i behandlingen og samt forskellige ansigtsbehandlinger.

En komplet beskrivelse af behandlingen kan ses her, hvor du også kan booke tid hos Corpus Care Clinic.

Her får du ifølge Farida Strandberg de BEDSTE spaoplevelser:

1. Alter Meierhof Vitalhotel i Flensborg, Tyskland

2. Hotel Skansen Båstad, Sverige

3. Great Northern i Kerteminde

4. Iru Fushi, Maldiverne

5. JW Mariott, Khao Lak, Thailand

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.