Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

FDM med opråb: Få tjekket din Tesla nu

Af Mikkel Greiner

Tesla og virksomhedens ejer, Elon Musk, har i dén grad været i vælten i år – og nu melder der sig endnu et problem.

FDM opfordrer nemlig alle ejere af Tesla Model 3 og Model Y til at få tjekket deres bil for potentielt alvorlige fejl. Det fremgår af en ny pressemeddelelse fra bilorganisationen.

FDM har registreret adskillige tilfælde af væsentligt slør i både ratstamme og baghjulsophæng på de to populære modeller.

Sammen med Færdselsstyrelsen advarer FDM om, at sådanne fejl kan udgøre en sikkerhedsrisiko og i værste fald føre til, at bilen ikke godkendes ved syn.

Ifølge FDM dumper næsten hver fjerde Model 3 fra årgang 2020 synet – netop på grund af disse problemer.

Tesla har dog en anden vurdering. Over for FDM oplyser bilproducenten, at sløret i ratstamme og hjulophæng ikke vurderes som et problem og ikke menes at have betydning for bilens sikkerhed.

Vurderer Tesla, at sløret ikke overstiger grænserne i deres værkstedsmanual, vil reparationen desuden ikke være dækket af garantien.

I pressemeddelelsen kan man også se videoer, der viser, hvordan sløret opleves i praksis.

Anbefaler uvildig test

Har man en af de berørte modeller, lyder FDM’s anbefaling klart: Få bilen tjekket – og gør det i tide.

“Har man en Tesla Model 3 eller Model Y, som nærmer sig garantiudløb, er det vores anbefaling, at man får testet bilen hos en uvildig, så evt. fejl eller slør kan blive rettet, mens garantien stadig gælder. Ellers hænger man selv på regningen, siger Lone Otto der er områdechef i FDMs tekniske rådgivning.

Der er registreret ca. 37.000 Model  3 og 40.000 Model  Y i Danmark.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag