Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fed nyhed: Ikonisk popband kommer til Fyn

Visit Nyborg - Fjord By Sulkendrup
Visit Nyborg - Fjord By Sulkendrup

Når Nyborg til sommer får sin egen festivaldag, NY[d]BORG Live, bliver det med både ikonisk dansk pop og intime liveoplevelser på programmet.

Arrangørerne fra Live Culture præsenterer nemlig nu to nye navne – og samtidig det første af de oplevelsesområder, der vil møde gæsterne på pladsen den 6. juni.

Et af Danmarks mest elskede popkataloger fra 80’erne vender tilbage til scenen, når Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen tager på turné i anledning af 40-året for Tøsedrengenes sidste koncert.

Til NY[d]BORG Live optræder de som Tøsedrenge Tur med stort orkester og alle de udødelige hits – fra Sig du kan li’ mig, Ud under åben himmel, Så gik der tid med det til Indianer.

Publikum kan se frem til fællessang, energi og et nostalgisk genhør på hovedscenen.

Nyt festområde: Værtshus-teltet

NY[d]BORG Live får sin helt egen ”lokale oase”, når et af pladsens områder introduceres:

Værtshus-teltet.

Udefra et festtelt – indefra et hyggeligt værtshusmiljø med træmøbler, dæmpet lys, et lille scene-setup og et bredt udvalg af kolde fadøl og specialøl.

Teltet bliver et samlingspunkt for fællessang, hygge og musikalske pauserum mellem koncerterne på hovedscenen.

På værtshus-teltets scene kan gæsterne opleve En Lille Pose Støj – et af Danmarks mest anerkendte Kim Larsen-hyldestbands.

Med en vokal tæt på originalen kan publikum se frem til et band, som leverer spilleglæde, energi og en kærlig hyldest til et af landets største sangkataloger.

Bandet spiller tre sæt fordelt over dagen og aftenen og bliver dermed en central del af teltets stemning.

“Vi går efter fællesskab, nærvær og stærke musikoplevelser,” siger Henrik Frisch, kommerciel direktør i Live Culture.

Han tilføjer:

”Det er vigtigt for os i Live Culture at præsentere festivalens DNA allerede nu: fællesskab, stærke musikoplevelser og små unikke rum på pladsen.

Værtshus-teltet er et af de første områder, vi løfter sløret for – et sted, hvor man kan trække ind, synge med, få en kold øl og opleve musikken tæt på.

Programmet begynder virkelig at tage form. Vi rammer bredt – med unge danske popartister, tributebands med stor folkelig appel og ikoniske navne som Tøsedrengene.

Det giver festivalen en stærk balance mellem det nye, det nostalgiske og det fællesskabsskabende.

Vi glæder os til at præsentere det sidste navn i morgen.”

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.