Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fed sportsevent: 2000 skoleelever indtager Odense

Af Christina Frederiksen

Odense Atletik og Odense Orienteringsløb har igen i år inviteret alle folkeskoler i Odense til en dag fyldt med fællesskab, samarbejde og en masse sjove aktiviteter. 

Forberedelserne er i fuld gang, og I Odense Atletik og Odense Orienteringsklub glæder de sig til at byde eleverne velkommen til multistævnet, Skole OL.

Skole OL finder sted 5. – 8. maj 2025, på Stadionvej 25, 5200 Odense V.  

Stævnet starter hver dag kl. 8.45 med indmarch og interview med OB’s maskot Viktor.

Der er præmieoverrækkelse kl. ca. 14.50.

Klassernes samlede præstation står i centrum og danner grundlag for kåringen af vinderklassen, som sikrer sig plads direkte i Skole OL Finalen i København i juni.

Her venter der eleverne endnu flere fantastiske oplevelser.

”Skole OL er meget mere end blot en sportsbegivenhed. Det er en fejring af fællesskabet og sammenholdet, hvor vi opmuntrer til at atletik og orienteringsløb inddrages i skoleskemaet.

Jeg ser virkeligt frem til at se eleverne i aktion og støtte hinanden. Hos Odense Atletik og Odense Orienteringsløb gør vi alt, hvad vi kan for at skabe gode oplevelser for eleverne, hvor de mærker den unikke OL-stemning,” udtaler Louise Baarup, arrangør af Skole OL Odense.

Læs mere om Skole OL her.

Om Skole OL   

Hvad er DIF Skole OL for 4.-7. klasse?

2000 elever deltager

DIF Skole OL for 4.-8. klasse er fysiske klassekonkurrencer, der arrangeres af lokale idrætsforeninger. Skole OL tilbyder konkurrencer i ni sportsgrene, hvor lokale skoler dyster mod hinanden om de eftertragtede finalepladser.

Alle idrætsforbund, som deltager i DIF Skole OL, er med til sikre, at deres sportsgren kan udføres i børnehøjde med udgangspunkt i de børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.  

Klasserne konkurrerer sammen som et hold, hvor klassefællesskabet er det vigtigste, og alles præsentationer tæller. Der er fokus på succesoplevelser og respekt for hinanden såvel som på udviklingen af både de fysiske færdigheder og et sportsligt mindset  

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.